Jeg skrev tidligere om anagrammer af forfatternavne her. Her er lidt flere fjollerier af slagsen:
Kurt Vonnegut – Utvungen, kort
(Tillægsordene kunne med lidt god vilje beskrive hans simple prosastil).
Ken Follett – Enkelt, flot
(OK, mere af et stretch… hans kæmperomaner er skåret over samme læst og flot udførte, men enkle kan man vel dårligt kalde dem).
Harper Lee – Reel harpe
(Formentlig en komplet uretfærdig beskrivelse af damens personlighed. I hvert fald hvis Catherine Keeners fremstilling af hende i Capote ligger bare nogenlunde tæt på virkeligheden).
Erling Jepsen – Spejlingerne
(Ved ikke rigtigt hvad man kan retfærdiggøre denne med, men det er så usædvanligt med et etords-anagram af et forfatternavn at den må med).
Delphine de Vigan – Alvidenhed-pigen
(Det kunne være den mystiske L. fra Baseret på en sand historie)
Agnar Mykle – Yngle-karma
(Mykles to hovedværker er prægede af hovedpersonen Ask Burlefots genvordigheder efter at han gør ikke blot én, men TO piger gravide).
Og det bedste jeg fandt i denne omgang:
Paul Auster – Slap auteur
(Ja, jeg har nu altid fundet ham lidt overvurderet…)