Jeg er blevet foræret et eksemplar af Takt og Tone, hvad jeg prøver at undlade at lægge for meget i. Her er hvad fru Gad har at sige om emnet bøger:
Køb helst de Bøger, De har Lyst til at læse. Ikke alene gavner De dermed Literaturen, men De faar ogsaa Bøgerne kær og skaber Dem derved Venner, som ikke skuffer.
De Bøger, De laaner, maa De huske at levere tilbage efter ikke altfor lang Tids Forløb. At Efterladenhed paa det Punkt er almindelig, gør den ikke mindre dadelværdig.
Lad det være Dem særlig magtpaaliggende at tilbagegive enkelte laante Bind af en Forfatters samlede Værker. Disse har nemlig for Ejeren tabt megen for ikke at sige al Værdi, naar et enkelt Bind mangler.
Har de faaet et Bog tilsendt i Foræring med en egenhændig Dedikation af Forfatteren, kan De ikke afhænde den til en Antikvar. I literære Kredse betragtes det ikke engang som hensynsfuldt at lade en saadan Bog gaa rundt til Laans i sin Kreds.
Hvis de omgaas en Bogs Forfatter, da lad ikke Bogen henligge uopskaaret paa Deres Bord. Skær den op. Hvis ikke, vil Deres Ligegyldighed røbe sig ved hans første Besøg hos Dem. Forfattere har i den Henseende Argusøjne, især hvis Deres Bøger ikke gør Lykke.
Det lyder jo meget rimeligt altsammen. Jeg kan blot konstatere at forfattere i Emma Gads øjne må være et meget udannet folkefærd, for som jeg tidligere har skrevet på denne blog, så er det mere reglen end undtagelsen, at de dedikationseksemplarer de sender til hinanden forbliver uopskårne. I hvert fald hvis jeg skal dømme efter de mange af slagsen jeg har fundet i antikvariater i årenes løb.