Catch-22. En moderne klassiker af Joseph Heller. Den definitive bog om krigens absurditet. En af de titler der altid dukker op på lister over bøger man uomgængeligt skal læse inden man dør (hvilke bøger er det egentlig meningen man skal læse efter man dør? Bøger om spiritisme?).
Det er hvad jeg har hørt – jeg er aldrig selv kommet igennem dem. Jeg forsøgte da jeg var i tyverne, og så vidt jeg husker fik jeg læst mere end halvdelen før jeg endelig gav op: den var så umådeligt repetitiv! Nogen ville måske sige at det var en stor del af bogens pointe, men det var for meget for mig. Efterfølgende havde i øvrigt dårlig samvittighed i årevis over ikke at have fået den læst til ende, for en ven havde i fødselsdagsgave foræret mig Hellers nye bog Closing Time, der var en slags fortsættelse, så jeg følte mig nærmest forpligtet til at læse både den ene og den anden. Men jeg kastede til sidst håndklædet i ringen og skilte mig af med begge bøger.
Har ikke forsøgt mig med at læse noget af Joseph Heller siden. Men i en rodekasse i et hollandsk bogudsalg fandt jeg for nylig en korrespondance der omhandlede Heller og hans bog Good as Gold. De skrivende var Paul Hammerich og Victor Borge. Da jeg altid synes den slags indblik bag kulisserne er spøjse, købte jeg korrespondancen med hjem, og jeg gengiver den her:
