Moderne rettelsesblad

Har sommetider i gamle bøger, især fagbøger, fundet indlagte rettelsesblade, der fortæller at på den og den side skulle der stået X i stedet for Y. Nu om dage går det åbenbart anderledes for sig. Jeg fandt følgende i en paperback i en boghandel:

De områder af siden, som de to femkantede klistermærker dækker, er uden tekst – helt hvide hen til de stiplede linjer. Jeg har brudt min hjerne, både med hvordan fejlen kan være opstået, og med logistikken forbundet med at få lavet en sådan rettelse. Jeg har kun set det ved denne ene lejlighed.

Johannes Møllehave 1937-2021

Johannes Møllehave er død, en sand institution i dansk kulturliv er borte. Ikke mindst hans utæmmelige entusiasme vil blive savnet.

Noget af det der imponerer mig mest ved Møllehave var hvor belæst han var. Han kunne slynge om sig med referencer, ikke bare til Bibelen, Storm P. og H. C. Andersen som enhver ved han var ekspert i, men til stort set hvad som helst. Han havde virkelig antennerne ude. Eksempelvis nævnte han i en af Læsehest med… -bøgerne begrebet “meme”, som Richard Dawkins introducerede kort forinden i sin bog The Selfish Gene i 1976. Jeg formoder Møllehave må have været, om ikke den allerførste, så i hvert fald EN af de første der har omtalt begrebet på dansk. (Hans danske oversættelse “mem” har jeg dog ikke hørt nogen adoptere).

Jeg er løbet på ham nogle gange, hver gang rent tilfældigt. En af gangene var på McDonalds på Københavns hovedbanegård, og ved den lejlighed havde jeg sjovt nok hans roman Op ad en mur i tasken, idet jeg havde taget den med mig som rejselekture. Jeg stod lidt og overvejede om jeg skulle besvære ham og spørge om han ville sætte sit navnetræk i den. Jeg endte dog med at lade ham sidde i fred; tænkte at det må være irriterende sådan at blive forstyrret i tide og utide.

En anden gang fandt jeg mig stående ved siden af ham og vente på at Blågårds Antikvariat skulle åbne efter frokostpause, Jeg gav til sidst op og gik videre – han var mere stædig og blev stående. Og så mødte jeg ham engang i Arnold Busck ved Rundetårn efter han lige var færdig med at signere sin seneste bog, En himmerlandsk mundfuld, om Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier. Endelig en passende lejlighed til at lade ham vide hvor meget glæde jeg havde haft af hans bøger i tidens løb. Jeg købte et eksemplar af bogen, og han kvitterede med en lille hilsen i den. “Regn med sol” skrev han og tilføjede, at det var et udtryk han tit brugte. Flertydigt, men så vidt jeg husker fremhævede han meningen “Det ender godt”, som også er titlen på en anden af hans bøger.

Møllehaves glæde ved sprogblomster var smittende, og heldigvis strøede han gavmildt ud af sine fund. Her blot et par blandt utallige eksempler, først et kort citat fra bogen Før- og eftertanker:

Jeg kan komme i godt i humør ved at tænke på en avisoverskrift. En ven af Færøerne var død, og det fik avisen til at skrive “Færøven død.” Meningen var god nok, men resultatet mindre heldigt.

Og så en af mine absolutte favoritter (fra bogen Replikker og pointer, som jeg har skrevet om før):

Kong Frederik den Niende viste engang Christian Torpe fra Danmarks Radio rundt på Amalienborg og forklarede i mikrofonen palæets indretning. Det var her replikken faldt: “Jah, vi bor såmænd som alle andre mennesker – og her er så gobelinsalen.”

Et populært motiv

Da Moebius og Jodorowskys Griffes d’Ange for nogle år siden blev genudgivet, var det med en forsideillustration der forekom mig bekendt:

Det tog mig lidt tid at komme i tanker om hvor jeg havde set den ryg før, men så klikkede det: den var tegnet efter et klassisk foto af fotografen Horst P. Horst fra 1939:

Kort tid efter opdagede jeg, at danske Ole Ahlberg også har brugt fotoet som forlæg, til et af sine Tintin-malerier:

(I parentes bemærket ville det måske faktisk være nemmere at finde en fotograf, i hvert fald i den erotiske boldgade, som Ahlberg ikke har ladet sig inspirere af – men det er en anden sag).

Sørme om ikke også fetishtegneren par excellence, John Willie, kastede sin kærlighed på fotoet, længe før både Moebius og Ahlberg. Nedenstående bearbejdning blev trykt i hans lille magasin Bizarre i 1954:

Endelig kan nævnes at fotografen Sandro Miller har lavet en serie rekreationer af alle tiders mest ikoniske fotos, med hovedpersonen udskiftet med John Malkovich! Også her er Horsts foto repræsenteret…

Der skal nok være flere, der har ladet sig inspirere, men det var hvad jeg har kunnet støve op.

Preben Asbjørn Olsen

Jeg har i årtier kendt titlen Månen flytter til F2. Den udkom i 1970 på Stig Vendelkærs Forlag med et omslag af Vibe Vestergaard, som næsten til forveksling lignede det hun lavede til den danske udgave af Kurt Vonneguts Sirenerne på Titan samme år. Den vil jeg vende tilbage til en anden gang – den var en af mine yndlingsbøger i årevis, og de ensartede forsider er måske grunden til at jeg ubevidst også omfattede Månen… med en vis velvilje, skønt jeg ikke havde læst den.

Det fik jeg så endelig gjort for et par dage siden. En ganske stemningsfuld lille sag, ingen store armbevægelser, “hverdags-SF” så at sige.

Hvad jeg finder interessant her er imidlertid bagsideteksten, der lyder således:

For et år siden sendte forfatteren Preben Asbjørn Olsen et manuskript til en science-fiction-roman ved navn “Månen flytter til F2” til os.
“Månen flytter til F2” er en spændende beretning om … og vi bestemte os naturligvis til at udsende bogen.
Men manuskriptet var ikke vedlagt forfatterens adresse, så vi har nu et år ventet på, at Preben Asbjørn Olsen skulle dukke op af sig selv.
Hidtil forgæves.
Derfor denne efterlysning. Hvem og hvor er science-fiction-forfatteren Preben Asbjørn Olsen?


En underlig situation – det kunne næsten lyde som et reklamefif. Mit eksemplar af bogen er forsynet med et forlagsstempel og en hilsen fra forfatteren, så det tyder da på at han kom op til overfladen igen, men i øvrigt ved jeg intet om denne mystiske forfatter. Hvis nogen kan kaste mere lys over sagen, hører jeg gerne om det.