Hurtigt round-up af de sidste ugers læsning:
P. G. Wodehouse: Bill den ukueligeWodehouse var af en af de forfattere, jeg aldrig tidligere havde fået læst noget af. Ganske hyggelig, men også i den grad et levn fra en anden tid. Den er fra 1952 men forekommer ældre – noget halløj om en en kvinde, der overtager en afdød filmstjernes villa, hvorefter hendes slyngelagtige hushovmester og hendes døgenigt af en svoger begge indleder en jagt på denne filmstjernes dagbog. Jeg kan ikke huske om ordet døgenigt optræder i romanen, men det burde det gøre – det ord og denne bog er som skabt for hinanden.
Til gengæld vil jeg huske bogen for at have præsenteret mig for ordet “tøjjon”, som jeg er så godt som sikker på aldrig nogensinde at have set eller hørt før. Jeg har konsulteret en ordbog og fundet ud af at det betyder en lapset person.
Og så er bogen en af de meget få danske bøger jeg har, hvor man, hvis man placerer den på normal vis i bogreolen, skal tilte hovedet til venstre for at kunne læse titlen.
James Clear: Atomic Habits
Ikke meget i denne jeg ikke vidste i forvejen, men det gør ikke noget, nærmest tværtimod. Det er min erfaring med bøger i “self-improvement”-genren: Det batter ikke, hvis man læser én. Derimod, hvis man læser en hel masse af dem – bare en lille smule hver dag – noterer man sig i hvor høj grad de overlapper hinanden, og så hænger de vigtige pointer ved. Mere generelt, hvis man skal sætte sig ind i noget: læs ikke én bog om emnet, læs fem. Først da begynder forståelsen at indfinde sig.
Palle Fischer: Den store badedag
Jeg må indrømme, at jeg slet ikke vidste at den vellykkede film med Erik Clausen i hovedrollen var bygget over en bog. Nu jeg har læst den, kan jeg konstatere at filmen er meget tro mod denne charmerende lille roman – mange af filmens scener stod pludseligt klare for mig i hukommelsen, undervejs som jeg læste.
Hvad filmen angår må jeg i øvrigt rose hvem end det var der fandt på at vælge Jesper Klein som fortæller. Det var en lille genistreg, idet filmens dreng Gustav Adolf i den grad ser ud som man forestiller sig Klein må have set ud som dreng.
Thomas Sowell: The Vision of the Anointed
Aldeles knivskarp kritik af “de frelstes” verdensbillede. Udstiller nådesløst den selverklærede moralsk overlegne klasse, dens intellektuelle uhæderlighed og tomme argumenter. Et rammende udtryk som Sowell introducerer her er “teflon-profeter”: vi kender alt for godt typen: idioter der har taget fejl om alt væsentligt hele deres liv, men som stadig hives frem af medierne som eksperter, fordi de har de rigtige meninger. Bogen udkom i 1995, men forekommer endnu mere aktuel i dag end da den blev skrevet. En vidunderlig mundfuld frisk luft.
Kim Leine: Afgrunden
Jeg kendte intet til Kim Leine, og den eneste grund til jeg købte denne bog var at jeg tilfældigt kom forbi en boghandel mens han var til stede for at signere. Så købte jeg den, hvem ved, måske var den god? “Med ønske om en glædelig jul og en god læseoplevelse” skrev han. Det var i december 2015, men først nu fem-et-halvt år senere fik jeg hevet den ud af reolen og læst dem. Og Wow! Tak, Kim Leine, det var i den grad en god læseoplevelse. En intens og medrivende historie om to tvillingebrødre, Kaj og Ib, der først kæmper som frivillige i den finske borgerkrig i 1918 og sidenhen bliver involveret i modstandsbevægelsen i Danmark unden 2. Verdenskrig. Konstant fascinerende, sine steder enormt ubehagelig, men frem for alt med adskillige scener der har skruet sig helt ind i hjernen på mig. Det sker egentlig ikke så tit mere. Jeg kommer helt sikkert til at læse mere af Leine efter disse uafrystelige 600 sider.
