Beaujolais Nouveau

Faldt over en bog, Klaus Rifbjergs roman Engel, med dedikation fra forfatteren til Thorkild Hansen og frue:

Jeg studsede lidt over den gemytlige tone, da jeg mente at have hørt at Thorkild Hansen og Klaus Rifbjerg vist ikke var så fine venner. Og Engel er fra 1988, kun et år før Hansen døde. Hev Poul Behrendts Djævlepagten ud af reolen for at konstatere hvordan det nu hang sammen. Jo, det fremgår ganske rigtigt (side 428 i bind 2) at Hansen blev gevaldigt knotten over ikke at være nævnt i bogen 80 moderne danske digtere, som Jørgen Gustava Brandt og Asger Schack skrev, og som blev udgivet på Gyldendal, som Rifbjerg på det tidspunkt var direktør for. Hansen skrev efterfølgende en bidsk kronik i Politiken under titlen “Lille Klaus og Store Klaus” – “Et eventyr”. Og sørme om der så ikke følger et par afsnit der til fulde forklarer dedikationen. Behrendt skriver:

Året før havde Thorkild Hansen ellers givet samme direktør og forfatter meget fine karakterer i samme dagblads kronik. Sammen med otte kolleger havde de to deltaget i et kulturfremstød for dansk litteratur i Paris, hvor de havde læst højt, holdt foredrag og hygget sig med hinanden. […]
        Det var den samme dag, som årets Beaujoulais Primeur var kommet på gaden, og over et par kælderkolde flasker havde de dvælet ved gamle dage for tredive år siden, da de som håbefulde anmeldere havde slået deres folder på Information.

Ganske tilfredsstillende når tingene falder så nydeligt på plads.