Diverse skriverier om bøger og forfattere jeg kan lide. Ingen dybe litterære analyser, men en masse petitstof: pudsigheder, opdagelser og anekdoter der ikke har anden fællesnævner end at jeg selv synes de er sjove eller interessante.
De fleste indlæg tager udgangspunkt i min egen samling. Jeg prøver at begrænse mig til kun at anskaffe mig bøger jeg faktisk læser, men det lykkes ikke altid. I hvert fald har jeg altid svært ved at lade et dedikationseksemplar stå, hvis jeg falder over et.