Jeg skrev tidligere om Karen Blixens hobby med at lave anagrammer ud af forfatterkollegers navne, og jeg sluttede mit blogindlæg med at spekulere over, om der mon lå et strålende beskrivende anagram og ventede på at blive opdaget, a la det klassiske engelske eksempel Alec Guinness – Genuine Class.
Jeg har i dag puslet lidt med at finde eksempler, og jeg endte faktisk med at finde ét, som jeg er ganske tilfreds med. Men først lidt baggrund:
Jeg er egentlig ikke specielt vild med anagrammer. Som oftest synes jeg det i forhold til udbyttet kræver urimeligt lang tid at verificere, at de faktisk er korrekte. For at jeg skal finde et anagram godt eller sjovt, skal anagram-naturen enten umiddelbart springe i øjnene (“Trine Byld” og “Inga Golfbold” er jeg tilfreds med som eksempler, der er tilstrækkeligt indlysende til at de rigtige navne ikke behøves angivet), eller også skal anagrammet være meningsfuldt.
Hvad mener jeg så med meningsfuldt? Well, der skal være en association, der i det mindste forekommer rimelig. “Hans Kirk” er et anagram af “rank sikh”, men næppe nogen i verdenshistorien har associeret fra den danske nordjyske forfatter til strunke følgere af den indiske religion, eller vice versa. “Kassedame Olsen” har formentlig heller aldrig fået nogen til at tænke på Aksel Sandemose, eller omvendt. Så selvom de to eksempler er moderat underholdende, er de ikke gode nok.
“Monster-insekt” er et anagram af “Tom Kristensen”. Dette faktum gør mig decideret ærgerlig over, at novellen Forvandlingen ikke er skrevet af Tom Kristensen istedet for Franz Kafka! Havde det været tilfældet, havde vi haft et virkeligt godt anagram her. Istedet må vi søge videre.
Med Dan Turèll kan vi begynde at nærme os. Hans navn er faktisk anagram-velegnet. Med noget (OK: meget!) god vilje, kunne nedenstående lille digt bestående af fire anagrammer af hans navn, tjene til at beskrive hans sprudlende og mangeartede tekster:
Trallen ud
Dunlet ral
Nat-duller
Nedtur-lal
(Den sidste linje kunne siges at beskrive hans digt For Meget, Mand!).
Eller hvad med:
Vove letsindet
Tvivlende etos
Tove Ditlevsen
Højpandet, jovist, og mere overflade end indhold, men et eller andet sted lyder det rigtigt!
Mit næstbedste fund er dette:
Siri Hustvedt – Uvis tristhed
Jeg har dog kun læst én bog af forfatteren, og er ikke sikker på hvor beskrivende det (eller varianten “Trist uvished”) er… til gengæld kan jeg til fulde stå inde for sandhedsværdien i mit bedste fund, som er:
Knut Hamsun – Human kunst
Flere eksempler modtages gerne!