En pudsig oplevelse jeg ofte har når jeg læser: pludselig registrerer min hjerne et mønster på siden afstedkommet af ordenes placering. Fx en masse mellemrum på linje, lodret eller på skrå. Det sjove er, at jeg ikke registrerer disse mønstre når jeg kigger direkte på dem, men kun når jeg læser et helt andet sted på siden. Her er et eksempel fra George Martins bog All You Need is Ears:
Fra linje ni, efter “Unfortunately, it” og i de følgende 15-16 linjer er en næsten lodret, øverst lidt skråt hældende, søjle af mellemrum, kun afbrudt af navnet “Bill”. Kigger jeg direkte på den, er den ikke særlig tydelig. Men lader jeg blikket glide hen over siden, træder den tydeligt frem, fx når jeg er i færd med at læse afsnittet der begynder på linje 6.
Jeg formoder dette er en meget almindelig oplevelse, som de fleste læsere vil genkende, men jeg mindes ikke at have set den beskrevet noget sted.