Cabin fever

En morbid lille bog-relateret historie, der cirkulerede i alverdens medier i 2018, men som havde undgået min opmærksomhed indtil nu: at en vis Sergei Savitsky på en russisk forskningsstation i Antarktis havde dolket sin kollega Oleg Beluguzov, fordi denne blev ved med at røbe slutningen i de bøger Savitsky var ved at læse.

Detaljerne varierer en del alt efter hvor man læser historien, så jeg tør ikke svare for hvor meget der er reelt. Kunne snildt være en primært alkohol-induceret hændelse, der har fået bog-detaljen hæftet på sig og er gået viralt af den grund. Ganske forventeligt giver mange af medierne historien en sort-humoristisk vinkel. CBS News brugte overskriften “Cold-Blooded: Scientist In Antartica Accused Of Stabbing Colleague For Spoiling The Endings Of Books“. Andetsteds så jeg refereret at Savitsky efterfølgende blev fragtet til Sankt Petersborg og arresteret der, med den trøstende tilføjelse “Although he faces criminal charges in the Russian city, Savitsky will probably have access to plenty of books that Beloguzov hasn’t already read.”

Historien minder mig om noget jeg fik fortalt af en vikar, jeg havde i én enkelt time engang i folkeskolen. Hun berettede om to tidligere medlemmer af Siriuspatruljen, der mødtes mange år senere og snakkede om deres tid sammen. Ved denne lejlighed gik det op for dem begge, at hver især havde haft små vaner, der nærmest havde drevet den anden til vanvid, selvom de aldrig havde snakket om det dengang. A havde fx set sig gal på B, fordi dennes seler ofte var snoede. B havde været ved at gå amok over at A altid hulede osten. De to fandt nu ud af, at det nærmest var et mirakel, at det ikke var endt med et voldeligt overfald dengang.

“Cabin fever” ville man kalde det på engelsk. Der er givetvis et dækkende dansk udtryk også, men jeg kan ikke komme i tanker om det.

Skuffelsesflashback

Så lige en annonce for denne bog på dba.dk:

Det gav mig straks et flashback til min barndom – minder om at læse denne bogserie generelt, og mere specifikt følelsen af skuffelse over at handlingen i bogen her overhovedet ikke matchede forsiden. Der var aldeles ikke tale om et fysisk hus, der på mystisk vis blev mindre. Derimod var det noget med en serie malerier på hvilke et hus var malet en lille smule mindre for hvert af dem. Den dag i dag føler jeg mig faktisk stadig lidt snydt, nu jeg blev mindet om det!

Jeg har ikke genbesøgt bogserien siden dengang i 80’erne. Jeg husker, at der var mindst 5-6 forskellige forfattere involveret, og at deres navne kun fremgik af en en diskret “Fortalt af”-notits på titelbladet. Jeg husker også, at Robert Arthur var den bedste af forfatterne. Han var også den med det mest gyser-klingende navn. Nick West var der også en der hed, de andre husker jeg ikke.