Jeg betragter Fru Marie Grubbe som en farlig bog. Den er nemlig spækket med gamle udtryk som jeg bliver stærkt fristet til at citere, hvilket ville gøre mig komplet uudholdelig for mine omgivelser.
Særligt ordet “idel” er svært at modstå. Som fx i udbruddet “Idel Løgn og Digt tilhobe!” eller den filosofiske betragtning “Hver har sin Jammerslod tildelet og vi svømme og bade i idel Elendighed”.
For ikke at tale om den “Enormität” at Marie Grubbes Fader “lever med et Fruentimmer af saa nedrig Ekstraktion”. Eller, måske min favorit: at man ikke siger “Hvem har bildt dig det vrøvl ind?” men derimod “Hvem har holdt Tossemarked for dig med de Parabler?”
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor meget af dette der faktisk er repræsentativt for hvordan man talte i de kredse i 1670, og hvor meget der er J.P. Jacobsens egen fantasi, da han skrev bogen et par hundrede år senere. Én ting er sikker: er man på jagt efter udtryk, der vil gøre ens børn flove over én hvis man bruger dem offentligt, så er Fru Marie Grubbe ideel!