Sven Holm døde tidligere på måneden. Jeg stiftede første gang bekendtskab med ham i gymnasiet, hvor vi i dansk læste et uddrag af Min elskede. En skabelonroman. Jeg var på det tidspunkt tilstrækkeligt interesseret i science fiction til at navnet blev liggende i baghovedet, og mange år senere kom jeg i tanker om ham igen og læste nogle af hans bøger. Den lille roman Jomfrutur syntes jeg bedst om; en yderst charmende fortælling om ung kærlighed i et gartnermiljø, skrevet i et sprudlende og helt bogstaveligt talt blomstrende sprog.
Sven Holm skrev dedikationer med sirlig, mikroskopisk skrift. Jeg er faldet over en del dedikationseksemplarer fra hans hånd i årenes løb, og i anledning af hans død fandt jeg en af de endnu ulæste frem: novelleudvalget Sin egen vogter, en blandet landhandel der dækker det meste af karrieren, “fra lidt efter vugge til noget før krukke” som han skriver i hilsenen til Klaus Rifbjerg og frue:
