En af mine yndlingsforfattere er polske Stanislaw Lem (1921-2006), som jeg nok kommer til at skrive adskillige blogindlæg om. Alt han har skrevet, som findes på sprog jeg kan forstå, har jeg slugt. På dansk findes kun den filosofiske science fiction-roman Solaris og den kortere, satiriske og helt rablende Fremtidskongressen, men på engelsk er en god snes titler tilgængelige. Hans hovedværk er nok ikke-fiktionsværket Summa Technologiae, et 400-siders essay om menneskehedens muligheder, der udkom på polsk i 1964 og først blev oversat i sin helhed til engelsk i 2013.
i 2011 udkom antologien Lemistry – A Celebration of the Work of Stanislaw Lem. En af samlingens absolutte pletskud er The Apocrypha of Lem af Jacek Dukaj. Denne novelle er udformet som en fremtidig anmeldelse af en bog om “Literature issuing from imitated minds”, med Stanislaw Lem selv som case study. Vi fortælles at der i midten af det 21. århundrede var tre software-simuleringer af Lem – “the Heidelberg postLem, the Krakow-Viennese postLem and the Japanese postLem” og så ridses der op hvordan disse simuleringer blev forfinede indtil de var virkelig pålidelige:
[Heidelberg’s] apocryphologist programmers found their postLem to be one hundred percent in tune as he generated Fiasco, more Lem-like than the version published in 1987, differing from it in numerous small details which ‘in reality’ editors and proof-readers had changed.
Den nye litterær disciplin “Non-linear literary studies” er herefter en realitet:
For years, Lem’s apocrypha were started, reset and started anew with ever more subtly deviating parameters; now in hundreds and thousands of versions. Thus we came to know Lem’s work disordered according to the mathematics of chaos: from those very similar to each other, concentrated around the attractor of obsession (the orbital of The Investigation is almost a point) to those which differ drastically due to a small change in the initial premises, set into disarray by literary bifurcations (e.g. the orbital of Solaris which appears as a great cloud of novels with the same beginning but diametrically various narratives and endings).
Det ville faktisk ikke undre mig om sådan noget bliver reel forskning engang. Og i øvrigt har jeg samme fornemmelse af at det ville gå sådan med hhv The Investigation (en af de mærkeligste bøger jeg har læst) og Solaris! Novellen går meget længere ud i komplikationer og fejder mellem de forskellige teams. Meget velskrevet, brain-spinning, og helt i Lems egen ånd.
