Da jeg gik i gymnasiet var jeg en flittig gæst på byens lokale bibliotek, og dér opdagede jeg en dag en tyk blå bog kaldet Who’s Who. Whaddayknow, der var opslag om alle mulige kendte personer, og der var endda angivet adresser på mange af dem! Jeg fik straks lyst til at skrive til mine helte i bøgernes og filmens verden. Vi taler her om årene 1988-1991, altså stadig med det dersens “internet” et stykke ude i fremtiden som noget man snakkede om, så papirbreve var muligheden.
I første omgang fik jeg ikke så meget ud af det. Svarene udeblev til min ærgrelse. Så fandt jeg ud af, at man skulle vedlægge IRC’er, såkaldte “International Reply Coupons”, så man reelt sendte noget der svarede til en frankeret svarkuvert. Det gjorde en verden til forskel. Nu indløb der adskillige svar. Den eneste person jeg fik svar fra inden jeg begyndte af vedlægge IRC’er var Terry Gilliam, bless him.
Jeg læste meget science fiction i de år, og da en af mine favoritter var Arthur C. Clarke, blev han en af de første jeg skrev til. Jeg fik den ide, at jeg ville prøve at opbygge en autografsamling, og for at den skulle være lidt speciel, ville jeg spørge autografofrene, om de havde lyst til at sætte titel på en eller flere af deres yndlingsfilm.
Nogle uger senere lå der i posten en tyk kuvert fra Sri Lanka. Svar fra Clarke! Jeg ringede straks til min gymnasiekammerat Mogens, der kendte til mit projekt, og som var lige så stor Clarke-fan som jeg var. Han kastede sig på sin cykel og kom til stede en halv times tid senere. Vi beså forsendelsen sammen. Det meste af den bestod af en længere fortrykt skrivelse, der beskrev Clarkes mange igangværende projekter. Tydeligvis et dokument Clarke vedligeholdt løbende og brugte som standardsvar til fans. Men så var der også en fotokopi af mit oprindelige brev, og på dette havde Clarke tilføjet et par håndskrevne kommentarer (blandt andet en kompliment til mit engelskniveau, som jeg på forhånd havde undskyldt for!). Til spørgsmålet om yndlingsfilmene havde han svaret:
Don’t really have one – how can you rate LAWRENCE, DUNE, PATHER PANCHELLI, INDIANA JONES.. G. W. T. W… ?
Jeg gættede på at Lawrence måtte være ham fra Arabien. Derimod tog det mig temmelig lang tid at regne ud at G. W. T. W. formentlig refererede til Gone With the Wind.
Satyajit Rays Pather Panchali har jeg til dato aldrig fået set, og det er nok en fejl. Derimod går det over min forstand at David Lynchs Dune kan være nogens yndlingsfilm. Som jeg husker den består den primært af endeløse nærbilleder af folk der ser alvorlige ud og mumler “The worms… the spice…”.
Derudover indeholdt brevet et Ex Libris-klistermærke med en autograf på. De små personaliserede dele af forsendelsen beholdt jeg; standardskrivelsen smed jeg senere ud. Det har jeg svært ved at forstå i dag, men jeg var en ren begynder dengang.
At Clarke svarede, var en positiv oplevelse, som jeg levede højt på længe. Sådan husker jeg det i hvert fald. Og jeg er sikker på at hans svar var med til at grundlægge min vedvarende interesse for signerede bøger.