Shel Silverstein

Min søn pløjer sig for tiden gennem Wimpy Kid-bogserien af Jeff Kinney. Jeg morer mig også, når jeg engang imellem ser med; der er mange sjove referencer her og der. I særdeleshed kom jeg til at grine over en scene i bog 3, hvor hovedpersonen Greg bliver en smule skræmt af bagsidefotoet på Shel Silversteins bog Drengen og træet – han synes det var en rigtig god bog, men at forfatteren mere ligner en indbrudstyv eller en sørøver end en der skriver bøger for børn. Gregs far er ikke sen til at udnytte dette i opdragelsesøjemed:

Jeg grinede fordi jeg kendte fotoet og syntes karikaturen var forrygende. Silversteins bog, med originaltitlen The Giving Tree, er nemlig også i min søns bogsamling.

Greg må siges at have en pointe. Billedets udstråling harmonerer dårligt med den poetiske tone i The Giving Tree.

Første gang jeg selv stødte på Shel Silversteins værk – uden jeg dog vidste det på det tidspunkt – var i en episode af The Muppet Show, hvor Marisa Berenson synger hans sang You’re Always Welcome at Our House. Dér er til gengæld en ret god overensstemmelse mellem sangens og fotoets vibes. Sjældent at Muppet Show var så creepy! I skrivende stund kan klippet ses på YouTube her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *