Titeltrend II

Sidst jeg var i Københavns lufthavn så jeg en hel del bøger med lidet varierede titler. Først disse:

How edgy, how in-four-face! Men så alligevel ikke mere edgy, end at det centrale ord er tonet ned med en asterisk. Så helt f*cking, eller fucking, ligeglad er Mark Manson alligevel ikke. Det finder jeg ironisk og egentlig også en smule ynkeligt.

Manson har tydeligvis fundet en formel, der virker for ham. Går man videre til den engelske afdeling finder man ham selvfølgelig også repræsenteret her, men ikke nok med det – adskillige andre forfattere er hoppet med på samme vogn:

For mere end fyrre år siden kunne Shubidua, i blødeste og mest ufarlige inkarnation, kalde en sang Fuck you uden nogen løftede et øjenbryn, men tiderne har åbenbart ændret sig.

Der er flere eksempler. I Used to be a Miserable F*ck af John Kim. Unf*ck Your Brain af Faith G. Harper. F*ck Feelings af Michael I. Bennett og Sarah Bennett. Og så er der enkelte forfattere, der en anelse mere kreative i deres variationer. Sofie Linde brugte titlen Fårking gravid.

Hermed en opfordring til forfattere af selvhjælpsbøger til at udvise lidt mere kreativitet fremover. Skulle det virke helt uoverkommeligt, viser Vishen Lakhiani her en mulig vej. Det er da en begyndelse…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *