Acqua Alta

I Turen går til Venedig og Norditalien skriver Preben Hansen følgende om antikvarboghandelen Acqua Alta i Venedig:

“Verdens smukkeste boghandel” kalder ejeren Frizzo Luigi sin antikvarboghandel. Det er i hvert fald en af verdens mest spøjse boghandler, der midt i bogrodet har en gondol fyldt med bøger. Også badekar er fyldt med bøger, og man kan gå op af en trappe lavet af bøger.

Jeg var der for nogle dage siden og er enig i guidebogens skudsmål. “Smuk” er ikke det mest nærliggende adjektiv, men det er godt nok et sjovt sted. Navnet på butikken kan vel oversættes med “højvande”. Jeg tror ikke ejeren vil have noget imod at jeg gengiver en hel del billeder fra butikken her. Absolut et besøg værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *