Har for nylig læst The Coen Brothers, en ganske lækker coffee table-bog af Adam Nayman om Joel og Ethan Coens film fra 1985-debuten Blood Simple til og med Hail, Caesar! fra 2016. Fik en lille aha-oplevelse under læsningen af afsnittet om O Brother, Where Art Thou? Denne films titel er jo taget fra Preston Sturges’ gamle komedie Sullivan’s Travels, om en prætentiøs filminstruktør der drømmer om at lave et seriøst drama om Depressionen, baseret på en bog skrevet af en vittigt navngivet fiktiv forfatter:
The author of the book-within-a-film, also titled O Brother, Where Art Thou? is Sinclair Beckstein, whose name kids Sinclair Lewis, John Steinbeck and Upton Sinclair all at once.
Da jeg læste dette, gik det op for mig at jeg aldrig har skelnet mentalt mellem Sinclair Lewis og Upton Sinclair. Jeg har aldrig læst nogen af dem, men jeg må have hørt om dem begge og registreret dem som socialt indignerede forfattere fra en bestemt epoke – og så er de altså smeltet sammen inde i mit hoved, sjovt nok.
Det er et fænomen jeg har oplevet før. Da jeg var teenager forvekslede jeg George Orwell og H. G. Wells, og at Orson Welles også var inde i billedet med radio-udgaven af Klodernes kamp gjorde forvirringen komplet. Og en gang for ikke så længe siden gik det pludselig op for mig, at jeg altid havde tænkt på Paradise Lost af John Milton og Lost Horizon af James Hilton som det samme værk – sammenblandingen gik først op for mig da jeg læste sidstnævnte og undervejs havde en semi-bevidst, småforvirret følelse, for bogen var kulørt og underholdende, men den havde da ikke de store litterære kvaliteter, som jeg synes jeg havde hørt den skulle have!
Jeg mindes også at have læst om én der i årevis troede at P. H. og Piet Hein var den samme person. Det har jeg dog aldrig troet selv (og ej heller har jeg troet initialerne dækkede over Peter Høeg, Peer Hultberg eller Patricia Highsmith…), men jeg gad nok vide hvor mange andre forfattere der i skrivende stund stadig er sammensmeltede i min hjerne uden jeg er klar over det.