Peter Freuchen og Niels Bohr

Min julegave til mig selv i 2023 var et eksemplar af Peter Freuchens roman Diamantdronningen. Den indeholdt en dedikation, jeg simpelthen ikke kunne stå for:

Jeg vidste ikke, hvad der lå bag udsagnet om en kontrakt, og boghandleren vidste det heller ikke men havde blot beskrevet dedikationen som “enigmatisk” i kataloget. Det syntes jeg var det rette ord – sjældent har jeg set en dedikation, der i den grad sætter fantasien i sving. Det føles jo næsten som en optakt til en Dan Brown-roman!

Jeg fandt et enkelt foto af Freuchen og Bohr sammen:

https://arkiv.dk/vis/5905902

hvilket jeg dog ikke blev klogere af. Men tilfæl- og heldigvis var der i familien nogen der kunne hjælpe: Hans Borchersen, der er næstformand i Peter Freuchen Selskabet. Han gættede på, at forbindelsen havde været i USA, da både Freuchen og Bohr var flygtninge der på omkring dedikationens tidspunkt. Et andet medlem af foreningen, Svend Skottfelt, kunne bekræfte og uddybe:

Ja , Niels Bohr var med i Los Alamosprojektet om atombomben 1942-45 og  var jøde og flygtet fra DK til USA ligesom Peter – men Peter spillede også fodbold i AB  sammen med Niels Bohr og hans bror Harald, som var særlig god ( landshold ) det var i årene 1908-1912  før Thule  at de mødtes på fodboldbanerne er jeg sikker på – men jeg faktachecker lige 

Og:

Peter nævner i “ I al frimodighed” at han mødte de brødre under filosofikum delen som var den eneste akademiske examen han iøvrigt bestod , at han var meget betaget af de 2 Bohr brødres kvikke hoveder og spec Haralds evner på fodboldbanen og at han senere lavede den aftale med Niels Bohr “at Peter skulle sende ham et eksemplar af alle hans bøger på den udtrykkelige betingelse, at Bohr  aldrig sendte ham nogle af sine. På den måde har vi holdt balancen”    –  så det forklarer jo fint dedikationen !!

En meget tilfredsstillende forklaring! Stor tak til både Hans og Svend for den hurtige opklaring.

Peter Freuchen Selskabets hjemmeside, som bestemt er et besøg og mere til værd, kan man finde her:

https://peterfreuchen.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *