I mange år kendte jeg kun Desmond Morris som dyre- og adfærdsforskeren, der havde skrevet de klassiske bøger Menneskets adfærd og Den nøgne abe, som jeg læste i gymnasietiden. Først for relativt nylig er det gået op for mig, at han også er en anerkendt surrealistisk maler, der har udstillet sammen med Miró og malet omkring to et halvt tusind malerier. Man kan undres over hvordan han har haft tid til så forskelligartede karrierer, men det hjælper selvfølgelig at han er 91 år gammel. Senest har han skrevet bogen The Lives of the Surrealists, om de 32 surrealister (inden for visuelle kunstarter) han finder mest interessante, med fokus på deres liv snarere end deres kunst. (En anden bog, Sixty-Nine Surrealists, om mindre kendte navne udkom året før på et andet forlag – måske fordi Thames and Hudson hellere ville udgive en bog på 250 sider end en på 750).
Jeg vidste ikke meget om surrealismens historie i forvejen, så jeg er blevet godt oplyst af bogen, som også er meget underholdende. Morris er en ægte raconteur, der kender værdien af en god anekdote og af formuleringer, der vækker læserens nysgerrighed. Et kapitel indledes fx med sætningen “Wolfgang Paalen has the dubious distinction of being the only surrealist to have been eaten by wild animals”. Et andet med “I once made Francis Bacon laugh when I told him that he was the only artist whose work had made me physically sick. I hastened to explain that it was not the content of his paintings that disturbed me, but their weight.” (efter Morris engang i fuldskab hos en kunstsamlende bekendt havde flyttet rundt på Bacon-malerier i tunge forgyldte rammer og efterfølgende fik kvalme). Fra en dansk synsvinkel er kapitlet om Wilhelm Freddie interessant – “the only surrealist artist to have been imprisoned because of the images in his work of art”. Egentlig mærkeligt der ikke er andre.
Hvad jeg har læst af Morris giver indtryk af en legende tilgang til tilværelsen og en glæden sig over mødet med det absurde. I 1979-selvbiografien Et liv med dyr citerer han en obskur bog fra det 17. århundrede, Nehemiah Grews fantastisk betitlede The Comparative Anatomy of Stomachs and Guts Begun, som han faldt over som barn. Man forstår hvordan verden åbnede sig og blev stor, efter han stødte på en liste af dyrenavne der, i dansk oversættelse, lyder således:
Den savlende læbesnegl; tobakspibe-fisken; kæmpe glo-øjne billen; den rapfodede østers; perlemors-sejleren; den mavekrybende hvirvler; den pukkelryggede venus-musling; den åbenmundede sorte hjertemusling; den ægyptiske pindsvinefisk; den brogede kæmpelom fra Norge samt den pigge puné; nocoonaca’en; wham’en og humgum’en.
Desmond Morris Information Page: https://www.desmond-morris.com