For mange år siden købte jeg en paperback af Per Højholt, Intethedens grimasser, i hvilken Højholt havde skrevet en lille hilsen til Dan Turèll. Jeg har en forkærlighed for den type antikvariat-fund, og jeg kunne godt lide Turèll, samtidig med at jeg havde en forventning om, at jeg sikkert også ville sætte pris på Højholt, når jeg først kom i gang med at læse ham. Sådan er det ikke gået. Nu, mange år senere, kan jeg stadig godt lide Turèll (som jeg dog ikke kan sige jeg har læst voldsomt meget af), men Højholt står for mig som helt uigennemtrængelig. Højpandet. Og u-underholdende.
Bogen har nu stået ulæst i så lang tid, at jeg erkender, at den var et fejlkøb, og jeg vil skille mig af med den igen. Sådan går det engang imellem – Højholt er bare ikke for mig.
Jeg tror i øvrigt heller ikke Turèll kom igennem bogen. Der er enkelte markeringer med tuschpen i bogens første tredjedel, men så hører de op. Et enkelt sted er en linje understreget og forsynet med et spørgsmålstegn i marginen. Det kan passende blive gengivet her som en repræsentation af min forståelse af Højholts produktion i almindelighed.
