Et af mine mere interessante stykker “Hergéiana”, eller hvad man nu skal kalde det, er et eksemplar af albummet Cinquante Ans de Travaux Fort Gais, et “behind the scenes”-album, der aldrig kom i handelen men kun blev trykt i 2000 eksemplarer, som blev givet til gæster til to receptioner i anledning af Tintins 50-års jubilæum i 1979. Det findes ikke på dansk, men det meste af indholdet blev genbrugt i udstillingskataloget Le Musée Imaginaire de Tintin, der også kom på dansk under titlen Tintins museum. Mit eksemplar er forsynet med en dedikation til Josette Baujot, der var Hergés chef-farvelægger. Hergé har ladet bogens undertitel indgå i dedikationen, der således kommer til at lyde: “A Josette Baujot qui sait, depuis vingt-cinq ans, comment nâit une aventure de Tintin”, eller på dansk: “Til Josette Baujot som i 25 år har vidst hvordan et eventyr med Tintin bliver til”.
Jeg har spottet en forbindelse mellem denne dedikation og Hergés ufuldendte album Tintin og alfabetkunsten. I dette album optræder Baujot karikeret som “Fru Laijot” og hun har en replik om at hun har puklet som en slave for “dette firma” i samfulde 25 år, selvfølgelig en insidejoke til Baujots mangeårige ansættelse i Studios Hergé. Tintin giver hende efterfølgende disse ord med på vejen: “Hun er muligvis en harpe, men ellers er hun hæderligheden selv”. I virkelighedens verden havde Hergé stor respekt for Baujot, som ifølge de Hergé-biografier jeg har læst, var en skrap dame og en af de få, der turde tale Hergé imod, også om hans personlige forhold.
Skitserne i Tintin og alfabetkunsten er (ifølge Hergés højre hånd Bob de Moor) tegnet omkring 1978-79, så det er nærliggende at tro at dedikationen har inspireret til sekvensen i albummet eller omvendt.