Jeg stødte i Ib Spang Olsens erindringsbog Ung mand i fyrrerne på en fascinerende lille litteraturhistorisk detalje. Olsen skriver om sit bekendtskab med Tove Ditlevsen og går derfra videre til at omtale de bogomslag, han tegnede til hendes bøger:
Bogomslagene blev gjort over en årrække, idet de fulgte bøgerne, og de ser forskellige ud, alt efter indholdet i bogen, som jeg altid forsøgte at få omslaget til at stemme overens med. Ifølge sagens natur havde jeg ingen indflydelse på bogens øvrige fremtoning; kun én gang kom jeg til det. Det var den bog, der skulle hedde Ægteskab, og som handlede om forbindelsen med lægen Carl og tilværelsen i Gentofte. Dertil tegnede jeg til forsiden en kvinde, hvis stilling og udtryk i det hele taget skulle kunne passe med den pressede atmosfære i bogen. Men der var kun ringe plads tilovers til den lange titel, og derfor anmodede jeg om, at den kom til at hedde Gift. Derved kom der en dobbeltbetydning ind, og der blev plads til titlen. Jeg har ikke siden fået bebrejdelser over den indblanding.
Den forside måtte straks søges frem. Sørme ja, det giver mening hvad han skriver. Jeg mindes ikke at have hørt andre eksempler på, at et forsidedesign på den måde har dikteret en bogs titel.
Jeg skal dog ikke kunne afvise, at Ditlevsen til en af sine andre bøger kan have leget med titlen Barndommens busgade. Men så har hun nok tænkt, at en eventuel fremtidig paperback-genudgivelse i forbindelse med en filmatisering hellere måtte levne plads til hovedrolleindehaverskens kontrafej…
Og nu vi er ved fjolleri, og film med Ditlevsen-titler (og med Sofie Gråbøl på rollelisten), er der faktisk sært nok en forside mere, om hvilken der kan siges noget pudsigt om øverste venstre hjørne:
Klippet jeg hentyder til, vil nok være kendt af de fleste. I skrivende stund kan man se det på YouTube her: