Johannes Møllehave er død, en sand institution i dansk kulturliv er borte. Ikke mindst hans utæmmelige entusiasme vil blive savnet.
Noget af det der imponerer mig mest ved Møllehave var hvor belæst han var. Han kunne slynge om sig med referencer, ikke bare til Bibelen, Storm P. og H. C. Andersen som enhver ved han var ekspert i, men til stort set hvad som helst. Han havde virkelig antennerne ude. Eksempelvis nævnte han i en af Læsehest med… -bøgerne begrebet “meme”, som Richard Dawkins introducerede kort forinden i sin bog The Selfish Gene i 1976. Jeg formoder Møllehave må have været, om ikke den allerførste, så i hvert fald EN af de første der har omtalt begrebet på dansk. (Hans danske oversættelse “mem” har jeg dog ikke hørt nogen adoptere).
Jeg er løbet på ham nogle gange, hver gang rent tilfældigt. En af gangene var på McDonalds på Københavns hovedbanegård, og ved den lejlighed havde jeg sjovt nok hans roman Op ad en mur i tasken, idet jeg havde taget den med mig som rejselekture. Jeg stod lidt og overvejede om jeg skulle besvære ham og spørge om han ville sætte sit navnetræk i den. Jeg endte dog med at lade ham sidde i fred; tænkte at det må være irriterende sådan at blive forstyrret i tide og utide.
En anden gang fandt jeg mig stående ved siden af ham og vente på at Blågårds Antikvariat skulle åbne efter frokostpause, Jeg gav til sidst op og gik videre – han var mere stædig og blev stående. Og så mødte jeg ham engang i Arnold Busck ved Rundetårn efter han lige var færdig med at signere sin seneste bog, En himmerlandsk mundfuld, om Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier. Endelig en passende lejlighed til at lade ham vide hvor meget glæde jeg havde haft af hans bøger i tidens løb. Jeg købte et eksemplar af bogen, og han kvitterede med en lille hilsen i den. “Regn med sol” skrev han og tilføjede, at det var et udtryk han tit brugte. Flertydigt, men så vidt jeg husker fremhævede han meningen “Det ender godt”, som også er titlen på en anden af hans bøger.
Møllehaves glæde ved sprogblomster var smittende, og heldigvis strøede han gavmildt ud af sine fund. Her blot et par blandt utallige eksempler, først et kort citat fra bogen Før- og eftertanker:
Jeg kan komme i godt i humør ved at tænke på en avisoverskrift. En ven af Færøerne var død, og det fik avisen til at skrive “Færøven død.” Meningen var god nok, men resultatet mindre heldigt.
Og så en af mine absolutte favoritter (fra bogen Replikker og pointer, som jeg har skrevet om før):
Kong Frederik den Niende viste engang Christian Torpe fra Danmarks Radio rundt på Amalienborg og forklarede i mikrofonen palæets indretning. Det var her replikken faldt: “Jah, vi bor såmænd som alle andre mennesker – og her er så gobelinsalen.”
