Rune T. Kidde var hvad man på engelsk ville kalde en national treasure (jeg kan ikke lige finde et dansk udtryk, jeg synes er lige så passende), og han døde alt for ung. Et af hans mange sympatiske træk var, at han var bogsamler. I selvbiografien Kruseduller, kragetæer og kreative krumspring – en meget kiddesk titel – skriver han i sidste kapitel:
Jeg vil slutte af med to af de absolut vigtigste ting her i livet: et stamtræ og en hobby. Familiehistorien skal du nu nok slippe for det meste af i denne omgang; men jeg har selv fået lov til at føle mig som en lille bitte sten i en lang, lang kæde med historiske vingesus ved at opsøge min families rødder. Forfatterægteparret Harald og Astrid Ehrencron-Kidde var også den egentlige grund til, at jeg i sin tid begyndte at samle på signerede og dedikerede bøger, så her løber de punkter sammen. Jeg har en hel del kort, breve og dedikerede bøger fra de to i min samling på over 3000 bøger, og Harald Kiddes sind har jeg kunnet genkende rigtig, rigtig meget i. Det er den samme stream of consciousness, vi arbejder i, og vi deler holdning til mange af livets store spørgsmål.
Efter en række anekdoter om forfatterægteparret og deres samtidige kolleger fortsætter han:
… Og her kommer så et lille uddrag af min bogsamling til nærmere studier. Alle tegninger, digte og breve fandtes indtil nu kun i denne ene originalversion og er trykt her for første gang. Jeg ved ikke rigtigt, om det er mit journalistiske sladderhjerte eller min litterære skønånd, der ikke kan lade være med at sætte dem fri fra min samling; men det gnaver mit halvgamle bogormehjerte at knuge om dem i mine reolers dyb. Her kommer det lille udvalg.
Hvorefter man på bogens sidste ca 20 sider kan nyde mange fine eksempler fra Piet Hein, Luis Bunuel, Allen Ginsberg, Storm P. og mange andre. Og (sigende måske?) også fra verdensklovnene Charlie Rivel og Grock.
Jeg kan godt lide bogormehjerte-udtalelsen, for jeg har det selv meget på samme måde. Det er nok også hovedårsagen til at jeg skriver denne blog.
Jeg har aldrig selv mødt Kidde (ud over at have set ham optræde til et sjovt fortæller-arrangement med Carsten Islington), men at jeg havde en hobby tilfælles med ham, førte tilfældigt til et par korte mailudvekslinger. Engang solgte jeg nogle dedikationseksemplarer på det nu hedengangne auktionssite QXL, og køberen bag det anonyme brugernavn viste sig at være Kidde. Nu ærgrer det mig lidt, at jeg ikke benyttede lejligheden til at rose og spørge ind til hans produktion, men af en eller anden fandt jeg det upassende påtrængende dengang. Så det blev kun korte mails med rent praktiske oplysninger. Jeg husker, at han ikke afsluttede sine mails med gængse formularer, men altid på en eller anden speciel måde, som fx:
Novemberregn,
Rune
Han købte flere bøger af mig ved en senere lejlighed, og tilsvarende har jeg her og der i tidens løb anskaffet mig bøger der har været i hans samling – det ved jeg fordi han havde for vane at sætte sit navnetræk i bøger han ejede. Det sker stadig af og til, at jeg i et antikvariat finder hans krusedulle-krageæer i en tilfældig bog, og jeg synes altid det er lidt hyggeligt, omend jeg samtidig bliver ærgerlig ved påmindelsen om, at han selv er væk.
