At arbejde for Karl Bjarnhof

Af og til finder man i bøger indlæg, der virkelig gør én nysgerrig.

For år tilbage hørte jeg et sted Karl Bjarnhofs bog Stjernerne blegner omtalt som en af den bedste danske erindringsromaner. Det eneste jeg vidste om Bjarnhof var, at han havde arbejdet som journalist for Danmarks Radio – jeg huskede at have hørt at han skulle være en fremragende interviewer – og at han var far til skuespilleren Hannah Bjarnhof, (hvis intonation in monologen Føss’da‘ jeg tydeligt kan høre for mig). Nå, men jeg fik fat i både Stjernerne blegner og efterfølgeren Det gode lys og læste dem. De var gribende, og over det næste stykke tid anskaffede jeg mig flere af Bjarnhofs bøger, ingen af hvilke dog gjorde så store indtryk som de to memoireværker, med deres beskrivelser af den tiltagende blindhed i barn- og ungdommen.

En af de andre bøger jeg fandt af Bjarnhof var Møl og rust, i hvilken en svært læselig signatur vidner om hans blindhed:

Bogen er også indklæbet et Ex Libris for en Elsa Mortensen. Og så er der indlagt diverse avisudklip om Bjarnhof, og så dette bemærkelsesværdige skrift:

Jeg ved ikke hvem der har skrevet det – kunne være denne Elsa Mortensen, kunne være en anden.

Som om de tre prikker ikke er enigmatiske nok, ser man på bagsiden af arket nogle noter om bøger, samt en fransk sætning der oversat til dansk ville lyde sådan noget som “De hørte en ko brøle, men De ved ikke i hvilken lade”.

Den nederste linje peger i retning af, at den brølende kos tilstedeværelse nok bare har at gøre med sprogundervisning. Teksten på den anden side af arket forbliver mere gådefuld.