Et emne jeg aldrig bliver tr\u00e6t af at besk\u00e6ftige mig med, er hvordan hjernen lagrer informationer. I s\u00e6rdeleshed synes jeg det er endel\u00f8st fascinerende, n\u00e5r man f\u00e5r en association, der viser at hjernens m\u00e5de at lagre minder p\u00e5 ofte er afh\u00e6ngig af en lighed mellem dem, som er st\u00e6rkt abstrakt. Det er altid som om man f\u00e5r et lille kig bag kulisserne, n\u00e5r man bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 et s\u00e5dant link. <\/p>\n\n\n\n
Det er naturligvis vildt spekulativt, men her er et par eksempler fra b\u00f8ger, hvor jeg n\u00e6sten f\u00f8ler jeg kan f\u00f8lge synapserne i forfatternes hjerner, da associationerne fandt sted:<\/p>\n\n\n\n
Jakob Stegelmann har skrevet en glimrende bog om Carl Barks, Den gode tegner<\/em>. I et appendiks har han lavet korte beskrivelser af de historier han finder bedst. En af dem er The Heirloom Watch<\/em> fra 1955, som ogs\u00e5 er en af mine egne favoritter. Stegelmann beskriver den s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n En lille filosofisk historie om et ur Joakim skal have til at g\u00e5 – og s\u00e5 er bel\u00f8nningen ikke en formue, men kun en lille sten til uret selv. Det er n\u00e6sten Vonnegut<\/em>‘sk.<\/em><\/p>\n\n\n\n Da jeg l\u00e6ste det, g\u00e6ttede jeg p\u00e5, at Stegelmann sigtede til romanen The Sirens of Titan<\/em>, og det fik jeg senere bekr\u00e6ftet ved at sp\u00f8rge ham engang jeg fik lejlighed til at snakke kort med ham til en tegneseriefestival. Men hvad er det egentlig de to historier har tilf\u00e6lles?<\/p>\n\n\n\n I Vonneguts roman er et sendebud fra planeten Tralfamadore sendt p\u00e5 rejse fra den ene ende af universet til den anden for at overbringe et vigtigt budskab. Men hans rumskib g\u00e5r i stykker og han strander p\u00e5 Saturns m\u00e5ne Titan. Herfra manipulerer han hele Jordens historie med det ene form\u00e5l at f\u00e5 en reservedel fragtet op til Titan, s\u00e5 han kan f\u00e5 repareret rumskibet og komme videre. Clue’t er, at det viser sig, at det vigtige budskab blot best\u00e5r af en enkelt prik. Hvilket p\u00e5 tralfamadoriansk betyder “hilsener”.<\/p>\n\n\n\n I Barks-historien skal Joakim for at f\u00e5 udbetalt en arv demonstrere, at det lille lommeur virker fuldtud, inkl. mekanismen der forudsiger solform\u00f8rkelser. Desv\u00e6rre viser uret, i uoverensstemmelse med almanakken, at der skal forekomme en solform\u00f8rkelse inden for de n\u00e6ste to minutter, s\u00e5 Joakim bliver smidt ud af advokatkontoret uden arv – indtil himlen pludselig form\u00f8rkes, og de bestyrtede advokater ringer til observatoriet og leverer den fantastiske replik: “Eksperterne siger, at der er tale om en UKENDT PLANET som ingen har observeret f\u00f8r!”. Herefter er det s\u00e5, at advokaterne overdrager Joakim arven, som er en lillebitte sten, n\u00e6rmest en prik.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 jeg tror at det v\u00e6sentlige f\u00e6llestr\u00e6k for de to historier er denne “prik” i kombination med at naturlovene p\u00e5 astronomisk plan er blevet b\u00f8jet for et trivielt form\u00e5ls skyld. I Jakob Stegelmanns hjerne var lighederne nok til at trigge associationen til Vonneguts bog.<\/p>\n\n\n\n Et andet eksempel er fra Stephen Frys roman The Stars’ Tennis Balls<\/em>, ogs\u00e5 udgivet under titlen Revenge<\/em>. Romanen er en slags moderne version af Greven af Monte Christo<\/em>, og den er ikke specielt vellykket, men Fry har opdateret et par personnavne ganske vittigt. Hovedpersonen hedder Ned Maddstone, et anagram af originalens Edmond Dantes. Den kvindelige hovedperson i Greven<\/em> hedder Mercedes. <\/p>\n\n\n\n Hvad g\u00f8r Fry med hendes navn, laver han igen et anagram? Nej, det ville v\u00e6re for klodset. Istedet kalder han hende Portia! Og her vil jeg \u00e6de min gamle hat, om ikke hans associationsr\u00e6kke har v\u00e6ret noget i denne retning: “Hmm, pigenavn & bil – hvordan kan jeg variere det?”, hvorefter han er kommet til at t\u00e6nke p\u00e5 et replikskifte fra A Fish Called Wanda<\/em> (som han selv medvirker i i en mikroskopisk rolle), i hvilken Kevin Klines idiotiske Otto f\u00e5r at vide at advokatens datter hedder Portia og sp\u00f8rger “Why did they name her after a car?”.<\/p>\n\n\n\n I\u00f8vrigt ogs\u00e5 pudsigt, at jeg brugte udtrykket “\u00e6de min gamle hat” herover – det gjorde jeg formentlig kun, fordi jeg havde Disney-universet i frisk erindring. Fri vilje er en illusion…<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Et emne jeg aldrig bliver tr\u00e6t af at besk\u00e6ftige mig med, er hvordan hjernen lagrer informationer. I s\u00e6rdeleshed synes jeg det er endel\u00f8st fascinerende, n\u00e5r man f\u00e5r en association, der viser at hjernens m\u00e5de at lagre minder p\u00e5 ofte er afh\u00e6ngig af en lighed mellem dem, som er st\u00e6rkt abstrakt. Det er altid som om … <\/p>\n