![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/IMG_1890-655x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\nRomanen forts\u00e6tter med at Jeyde indvier sin kollega Johanne Fraser i sine overvejelser, og senere bliver hun i stand til at udf\u00f8re tilbagespringene og, som den eneste, huske hvad der er sket i de “slettede” perioder. Hun kan s\u00e5ledes l\u00e6re af sine erfaringer og benytte sig af dem i en ny runde, som Bill Murray i Groundhog Day<\/em>. (Det er s\u00e5ledes ogs\u00e5 en vigtig grundpr\u00e6mis for handlingen, at verden ikke er deterministisk men kan udvikle sig forskelligt i hver runde).<\/p>\n\n\n\n H\u00e6ndelsen, der s\u00e6tter Johanne i stand til at huske, er at hun bliver udsat for tortur og hendes sind s\u00e5ledes bliver s\u00e5 dybt pr\u00e6get, at de almindelige regler s\u00e6ttes ud af kraft. Det er et litter\u00e6rt greb, som jeg synes er lidt \u00e6rgerligt, fordi det g\u00e5r imod renheden i grundideen, men samtidig synes et postulat af den art n\u00f8dvendigt for at romanens handling overhovedet kan lette. Da jeg l\u00e6ste romanen f\u00f8rste gang, omkring 1988, var jeg i hvert fald sikker p\u00e5 at Jeyde havde ret i sin antagelse om, at det var en logisk umulighed at p\u00e5vise tilbagespringene.<\/p>\n\n\n\n Men jeg skulle blive klogere. Tyve \u00e5r efter udgav Svend \u00c5ge Madsen romanen Det syvende b\u00e5nd<\/em>, i hvilken Johanne Fraser optr\u00e6der igen i en birolle. Hun har i mellemtiden n\u00e5et den indsigt, at det faktisk kan<\/em> lade sig g\u00f8re. Hun beskriver det p\u00e6dagogisk for bogens hovedpersoner, for nemheds skyld nu med \u00e9n-uges interval:<\/p>\n\n\n\n ‘Hvis man fandt en metode s\u00e5 man kunne spole tiden for eksempel en uge tilbage. Simpelthen slette alt det der er sket i de mellemliggende syv dage. Hvordan kunne man afsl\u00f8re at det havde fundet sted?’ Hvis alt blev fjernet rub og stub ville man selvf\u00f8lgelig aldrig kunne vise det.<\/em>‘ ‘Man skriver i sin dagbog: Hver dag klokken 12 vil jeg sl\u00e5 \u00e9t slag med en terning og kun \u00e9t. F\u00f8rste gang man g\u00f8r det, er det den f\u00f8rste januar. Sl\u00e5r man nu en sekser denne dag, skriver man i dagbogen: I dag slog jeg en sekser. S\u00e5 lader man tiden g\u00e5 til n\u00e6ste dag. N\u00e6ste middag sl\u00e5r man igen, og nu blir det ikke en sekser. Derp\u00e5 lader man en uge p\u00e5 n\u00e6r fem minutter g\u00e5, f\u00f8r man iv\u00e6rks\u00e6tter en tilbagespoling: Man sletter den foreg\u00e5ende uge, og befinder sig nu fem minutter i 12 den anden januar. Man har lige tid til at g\u00f8re sig klar til at sl\u00e5 med terningen. Blir det ikke en sekser gentager man processen: En uge frem og s\u00e5 tilbage. Indtil det endelig lykkes, s\u00e5 man i sandhed kan skrive: 2. januar, i dag slog jeg en sekser. Nu har vi to i tr\u00e6k af dem, nemlig den f\u00f8rste og den anden. Man lader en dag g\u00e5, kaster terningen. Videre frem til den tredje. Samme procedure, indtil det bliver en sekser. I dag, den tredje januar, slog jeg en sekser. S\u00e5dan at man sidder den 20. juli og kan kigge tilbage p\u00e5 sin dagbog. Hver dag, to hundrede dage i tr\u00e6k, er der noteret at man har sl\u00e5et en sekser. Vel at m\u00e6rke uden man har l\u00f8jet og s\u00e5dan at man kun har foretaget \u00e9t kast hver dag. To hundrede seksere i tr\u00e6k. Det er ikke noget bevis, men et s\u00e6rdeles st\u00e6rkt indicium p\u00e5 at der er sket en r\u00e6kke tilbagekoblinger.<\/em>‘<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan som beskrivelsen af m\u00f8det i Lyngby er formuleret, fik jeg det indtryk at det var selvoplevet af Svend \u00c5ge Madsen. For nogle \u00e5r siden, da jeg ganske kort fik lejlighed til at snakke med ham ved en signering til Bogforum, spurgte jeg ham om det var tilf\u00e6ldet, og han bekr\u00e6ftede det. S\u00e5 – hvem du end er, k\u00e6re Lyngby-l\u00f8sning-ophavsmand: hvis du l\u00e6ser dette, s\u00e5 giv dig til kende!<\/p>\n\n\n\n Jeg er SUPERmisundelig over at jeg ikke selv kom p\u00e5 den ide. Jeg tilbragte ellers tid nok med at t\u00e6nke over romanen, som jeg l\u00e6ste gentagne gange i halvfemserne. Lad tiden g\u00e5<\/em> er en fremragende roman, en af Madsens bedste (og det siger ikke s\u00e5 lidt), men jeg ville ogs\u00e5 elske at l\u00e6se en variant, i hvilken personerne ikke kan huske mellem tidsspringene, men m\u00e5 n\u00f8jes med at udnytte indsigten fra Lyngby-l\u00f8sningen.<\/p>\n\n\n\n Hvordan skulle man b\u00e6re sig ad med dette? Til en begyndelse skal man sikre sig, at man i hvert fald aldrig springer l\u00e6ngere tilbage end til det tidspunkt hvor man erkendte, at tilbagespring er mulige. Lad os s\u00e5 sige, at man \u00f8nsker at udnytte sin viden \u00f8konomisk. En oplagt ide er fx at spille lotto, og s\u00e5 hoppe en uge tilbage hver gang man IKKE vinder den store gevinst. Sandsynlighedsberegning godtg\u00f8r at man vinder f\u00f8r eller siden – men her bliver man n\u00f8dt til at tage andre risici i betragtning: Statistisk set ville man skulle igennem s\u00e5 mange “levede uger”, at der er en stor risiko for, at man d\u00f8r i en eller anden tilf\u00e6ldig ulykke som fx et f\u00e6rdselsuheld. S\u00e5 det m\u00e5 man sikre sig mod. D\u00f8d og ulykke er i \u00f8vrigt ikke den eneste fare – jo flere levede uger, jo st\u00f8rre er ogs\u00e5 risikoen for at en anden person OGS\u00c5 opdager tilbagespringsmuligheden, og l\u00e6rer at udnytte den. Og det er oplagt at tilbagespringsmekanismen mister st\u00f8rstedelen af sit potentiale, n\u00e5r man ikke l\u00e6ngere er den eneste der kender den – hvad nytte er der i m\u00f8jsommeligt at udnytte mekanismen til at vinde lotto-k\u00e6mpegevinsten, hvis en anden straks efter springer tilbage? Af samme grund b\u00f8r man v\u00e6re varsom med at alliere sig med nogen, der kunne udf\u00f8re et tilbagespring i ens sted, hvis man skulle blive forhindret – man ville i hvert fald skulle kunne stole 100% p\u00e5 vedkommende. Det ideelle ville v\u00e6re, hvis man kunne automatisere tilbagespringsprocessen, s\u00e5 det sker automatisk p\u00e5 en given dato, med mindre man aktivt g\u00f8r noget for at forhindre det.<\/p>\n\n\n\n Man kunne speede processen med at vinde den store gevinst op ved at g\u00e5 p\u00e5 casino: S\u00e6tte alt ind p\u00e5 et tal p\u00e5 rouletten og springe tilbage med mindre man vinder. P\u00e5 den m\u00e5de ville man kunne 36-doble sin formue med cirka lige s\u00e5 mange tilbagespring. Men det ville v\u00e6kke opsigt, hvis man gentog det nummer ret mange gange. Allerede hvis man 36-dobler sin formue 2-3 gange p\u00e5 kort tid, begynder det at se mist\u00e6nkeligt ud. Et set udefra s\u00e5 us\u00e6dvanligt held ville give uheldig opm\u00e6rksomhed, som igen f\u00f8rer til risiko for ens fysiske sikkerhed (og m\u00e5ske over for skarpsindige iagttagere, som selv arbejder p\u00e5 sagen, signalerer at her er en person, der kan have kn\u00e6kket koden).<\/p>\n\n\n\n Det bliver helt filosofisk, n\u00e5r man begynder at t\u00e6nke over hvad et “jeg” egentlig er i en verden hvor tilbagespring er mulige. Ville man v\u00e6re villig til at risikere d\u00f8d og skader p\u00e5 f\u00f8rlighed, fra Casino-gorillaer eller andre, blot for at det kommer en anden, en tilbagespolet, instans af en selv til gode?<\/p>\n\n\n\n \u00c9n ting er at man kan give sig selv indicier for at tilbagespring er mulige, men kan man ogs\u00e5 give sig selv mere detaljeret viden om fremtiden? Kunne man, med passende forberedelse, generalisere ideen med terningeslagene til noget hvor det der ender med at st\u00e5 i dagbogen ikke bare er en sekvens af sekserslag, men en sekvens af forskellige tal, og at denne sekvens koder for information om hvad der er sket i den fremtid det er blevet sprunget tilbage fra? Det kan jeg ikke lige gennemskue – men jeg kunne jo s\u00e5 heller ikke finde p\u00e5 Lyngby-l\u00f8sningen, s\u00e5 meget muligt at begr\u00e6nsningen ligger hos mig!<\/p>\n\n\n\n Stort hurra for Lad tiden g\u00e5<\/em>. Den bedste danske science fiction-roman jeg kender. Det er den allerede p\u00e5 sine egne pr\u00e6misser, men den f\u00e5r en ekstra dimension p\u00e5 grund af alle de tankeeksperimenter, den giver anledning til at man selv forts\u00e6tter med. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg skriver dette i h\u00e5b om, at der et sted i Danmark sidder en person, der med mellemrum s\u00f8ger p\u00e5 nettet efter “Lyngby-l\u00f8sningen”, fordi han har et unikt forhold til dette udtryk. Der ligger en litter\u00e6r kreditering her, som burde tildeles dens rette ophavsmand. Det handler i f\u00f8rste omgang om Svend \u00c5ge Madsens roman Lad … <\/p>\n
\n\n Johanne er s\u00e5 ivrig at hun m\u00e5 l\u00e6gge kniv og gaffel. ‘Det troede jeg ogs\u00e5. Indtil jeg kom p\u00e5 Lyngby-l\u00f8sningen. Det kalder jeg den fordi jeg fik den engang efter at have holdt foredrag p\u00e5 et bibliotek der. En fyr dukkede op, foreslog l\u00f8sningen og forsvandt inden jeg n\u00e5ede at f\u00e5 fat i ham.<\/em>‘<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/IMG_1891-667x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n