{"id":898,"date":"2021-11-16T23:36:16","date_gmt":"2021-11-16T22:36:16","guid":{"rendered":"http:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=898"},"modified":"2023-05-03T21:51:56","modified_gmt":"2023-05-03T19:51:56","slug":"genius-at-play","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=898","title":{"rendered":"Genius at Play"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da jeg opdagede eksistensen af Siobhan Roberts&#8217; bog <em>Genius at Play <\/em> med undertitlen <em>The Curious Mind of John Horton Conway<\/em>, fik jeg straks lyst til at l\u00e6se den. Alt jeg hidtil havde h\u00f8rt om den excentriske matematiker Conway og hans besynderlige frembringelser havde v\u00e6ret fascinerende. Bogen var imidlertid overraskende sv\u00e6r at f\u00e5 fat i til rimelige penge, s\u00e5 jeg var l\u00e6nge for n\u00e6rig til at anskaffe mig den. S\u00e5 fik jeg tilf\u00e6ldigvis en Amazon-gavekort der af en eller anden grund endte med kun at virke p\u00e5 den amerikanske branch, og da der samtidig dukkede et udg\u00e5et bibliotekseksemplar op der, blev det anledningen til endelig at anskaffe mig den.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"768\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/conway-768x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-899\" srcset=\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/conway-768x1024.jpg 768w, https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/conway-225x300.jpg 225w, https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/conway.jpg 1080w\" sizes=\"auto, (max-width: 767px) 89vw, (max-width: 1000px) 54vw, (max-width: 1071px) 543px, 580px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg er st\u00f8dt p\u00e5 Conways alsidige virke i flere sammenh\u00e6nge. Alle dataloger kender hans <em>Game of Life<\/em>, et &#8220;no-player never-ending game&#8221; som Conway selv endte med &#8211; i hvert fald i perioder &#8211; at hade konstant at blive associeret med. P\u00e5 matematikstudiet blev jeg fortalt om hans arbejde med sporadiske grupper &#8211; navnene <em>The Monster<\/em> og <em>The Baby Monster<\/em> morede mig. Conway har i det hele taget altid v\u00e6ret god til det med navngivning &#8211; en del af hans showmanship &#8211; omend en af hans mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige hjernespind\/opdagelser, <em>surreal numbers<\/em>, fik sit navn fra Donald Knuth.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Conway blev f\u00f8dt i Liverpool (hvor hans far var kemil\u00e6rer, bl.a. for Paul McCartney og George Harrison &#8211; en af den type ligegyldige men alligevel sjove stykker trivia som biografier har det med at byde p\u00e5). Han tilbragte den f\u00f8rste og mest produktive del af sin matematiske karriere p\u00e5 Cambridge og rykkede s\u00e5 som midaldrende over dammen til Princeton.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvordan var han som person? Stephen Wolfram karakteriserer ham pr\u00e6cist, forekommer det mig: <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>&#8220;I think he is keen to impress people,&#8221;, Wolfram continues. &#8220;What he doesn&#8217;t necessarily do is gauge what is going to impress a given person. And I am much more impressed by hearing about the fundamental stuff than I am in hearing about the days of the week for birthdays. I think he cares about what people think, who gets credit for what. And although there is a big layer of playfulness, I think there is&#8230; competition as well as playfulness in the whole enterprise. It kind of reminds me of a person I knew much better than I know John, the physicist Dick Feynman, who wrote this book<\/em> <em>called <\/em> What do You Care What Other People Think? <em>And the funniest part of that book is that [Feynman] cared very deeply about what other people thought, and his whole playful thing was very much a coping mechanism for actually caring quite deeply. Insecure people will often come on very strong and be very aggressive. It is a way of coping with the internal dynamics.&#8221;<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">(Stephen Wolfram er i \u00f8vrigt heller ikke selv helt almindelig. Hans besynderlige mursten af en bog, <em>A New Kind of Science<\/em>, er i sig selv et blogindl\u00e6g v\u00e6rd engang).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det &#8220;days of the week for birthdays&#8221; Wolfram refererer til er Conways s\u00e5kaldte <em>Doomsday Algorithm<\/em>, en metode han opfandt til hurtigt at kunne regne ud p\u00e5 hvilken ugedag en given dato i et vilk\u00e5rligt \u00e5r falder. Jeg l\u00e6rte mig den engang for sjov, men drev det ikke videre end til at det som regel tog mig 15-20 sekunder at finde svaret. Conway var rutinem\u00e6ssigt nede p\u00e5 1 sekund.  En interessant  litteraturhistorisk note kan knyttes til denne algoritme: Conway blev inspireret til den, efter at Martin Gardner opdagede, at Lewis Carroll i 1887 publicerede en lille note i <em>Nature<\/em> med titlen <em>To Find the Day of the Week for Any Given Date<\/em>. Han skrev bl.a. &#8220;Having hit upon the following method of mentally computing the day of the week for any given data, I send it you in the hope that it may interest some of your readers. I am not a rapid computer myself, and as I find my average time for doing any such question is about 20 seconds, I have little doubt that a rapid computer would not need 15.&#8221;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg forst\u00e5r Wolframs frustration over hvordan Conway til tider prioriterede at bruge  sin unikke hjernekapacitet p\u00e5, men s\u00e5dan var han. Stort og sm\u00e5t mellem hinanden, altid en legende tilgang, simplicitet det guidende princip. Et sted i bogen h\u00e6vder Conway over for Roberts at det ikke huer ham at skrive, eller for den sags skyld l\u00e6se, matematiske artikler p\u00e5 200 sider. (Men m\u00e5ske koketterer ogs\u00e5 lidt med sine udtalelser, for andetsteds er han citeret for at have skrevet til Paul Cohen, der i 1963 netop publicerede en s\u00e5dan monsteratikel, et i matematikkredse ber\u00f8mt resultat om Kontinuumshypotesen, at &#8220;Reading your proof had a similarly pleasant effect on me as seeing a really good play&#8221;).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Roberts fulgte Conway over nogle \u00e5r og hendes resulterende skildring af ham,  er fascinerende og \u00e6rlig. Der l\u00e6gges ikke skjul p\u00e5 at han kunne v\u00e6re en ganske anstrengende person &#8211; hans store ego, hang til at v\u00e6re i centrum, og tendens til at hive de samme historier frem igen og igen vidner herom. De matematiske resultater er beskrevet tilpas detaljeret til at man f\u00e5r en god fornemmelse af hvad det drejer sig om, men de dybe resultater er der selvf\u00f8lgelig ikke mulighed for at g\u00e5 i detaljer med i en biografi af denne type, s\u00e5dan m\u00e5 det n\u00f8dvendigvis v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bogen udkom et h\u00e5ndfuld \u00e5r f\u00f8r Conway d\u00f8de (af covid-komplikationer; den f\u00f8rste kendte person med den d\u00f8ds\u00e5rsag som jeg h\u00f8rte om). Den kan anbefales.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Da jeg opdagede eksistensen af Siobhan Roberts&#8217; bog Genius at Play med undertitlen The Curious Mind of John Horton Conway, fik jeg straks lyst til at l\u00e6se den. Alt jeg hidtil havde h\u00f8rt om den excentriske matematiker Conway og hans besynderlige frembringelser havde v\u00e6ret fascinerende. Bogen var imidlertid overraskende sv\u00e6r at f\u00e5 fat i til &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=898\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Genius at Play&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[103,104],"class_list":["post-898","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","tag-john-horton-conway","tag-stephen-wolfram"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/898","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=898"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/898\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1243,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/898\/revisions\/1243"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=898"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=898"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=898"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}