Tydeligst fornemmer jeg historiens vingesus i en lille passage, der fort\u00e6ller at King James og hans svoger, kong Christian IV af Danmark, i 1606 drog p\u00e5 et “fordrukkent og t\u00f8jlesl\u00f8st g\u00e6steri” til herreg\u00e5rdene i Thames Valley, hvor Christian IV p\u00e5 et tidspunkt faldt sammen, “indsmurt i gele og fl\u00f8de”. Et par dage senere kunne man imidlertid se dem begge sidde og opm\u00e6rksomt overv\u00e6re Macbeth.<\/p>\n\n\n\n
Til tider f\u00e5r man det indtryk, at Bryson ligefrem str\u00e6ber efter at tr\u00e6kke de mest Monty Python-agtige sm\u00e5facts om perioden frem: OmThe Gunpowder Plot, der forpurredes i 1605, oplyses det at det resulterede i skrappe sanktioner mod katolikker: de blev forment adgang til n\u00f8glestillinger og m\u00e5tte en overgang ikke rejse mere end 8 km hjemmefra. Man foreslog endda en lov der skulle p\u00e5byde dem at g\u00e5 med opsigtsv\u00e6kkende og latterlige hatte, s\u00e5 man lettere kunne genkende dem, men denne lov blev ikke indf\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 er der sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt v\u00e6rkerne virkelig var skrevet af Shakespeare, eller om der var en eller flere andre forfattere p\u00e5 spil, en teori der vandt udbredelse i 1800-tallet. En af de p\u00e5st\u00e5ede ophavsmand var Edvard de Vere, den syttende jarl af Oxford, om hvem det i parentes bem\u00e6rkes at han som sytten\u00e5rig myrdede en tjener i raseri, men slap for straf efter at nogle letp\u00e5virkelige n\u00e6vninge blev overtalt til at afsige en kendelse om at tjeneren var l\u00f8bet ind i hans sv\u00e6rd. <\/p>\n\n\n\n
Af og til i bogen citeres en Shakespeare-ekspert ved navn Sidney Lee, hvilket virker noget distraherende for en dansk l\u00e6ser. Det er dog intet mod navnene p\u00e5 nogle af de skribenter, der bekender sig til teorien om at v\u00e6rkerne ikke skyldes Shakespeare: med slet skjult fryd fort\u00e6ller Bryson, at de hedder J. Thomas Looney, George M. Battey og Sherwood E. Silliman!<\/p>\n\n\n\n Jeg har aldrig f\u00e5et l\u00e6st nogen af Bill Brysons mange rejseb\u00f8ger men kun hans lille bog om Shakespeare. Den er letl\u00e6st og underholdende og rig p\u00e5 forn\u00f8jelige oplysninger om England omkring \u00e5r 1600, hvilket ogs\u00e5 er hvad jeg prim\u00e6rt kommer til at huske den for. Eksempel: Folk af alle klasser holdt meget af at deres … <\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/thumbnail.jpg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"