![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/IMG_8370.jpg\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nOgs\u00e5 i dag finder jeg at b\u00f8gerne har en stor underholdningsv\u00e6rdi, men nu ligger den n\u00e6rmest udelukkende p\u00e5 det utilsigtede plan.<\/p>\n\n\n\n
Flemmings mor er syg. Man f\u00e5r aldrig at vide pr\u00e6cist hvad det er hun fejler, blot at det er noget med nerverne og meget alvorligt, og at Flemmings helt ut\u00e5lelige <\/em>opf\u00f8rsel har en god del med det at g\u00f8re. Denne hans gr\u00e6nsel\u00f8st sk\u00e6ndige m\u00e5de at v\u00e6re p\u00e5, er ogs\u00e5 skyld i at han bliver sendt p\u00e5 den berygtede Kongsdal Kostskole i seriens andet bind. Det st\u00e5r imidlertid ikke rigtigt klart for en moderne l\u00e6ser hvori Flemmings br\u00f8de best\u00e5r – faktisk forekommer han \u00e9n at v\u00e6re s\u00e6rdeles normal, n\u00e5r m\u00e5ske lige undtages hans hang til … endel\u00f8se vandringer i skoven … uden andet selskab … end hans egne f\u00f8lsomme indre monologer … skrevet p\u00e5 denne m\u00e5de … (En sandhed med modifikationer: af og til l\u00f8ber han p\u00e5 en excentrisk vandringsmand eller en dj\u00e6rv skovrider, som i kraft af sin forbundethed med naturen forst\u00e5r Flemmings vanskelige unge sind s\u00e5 meget bedre end den forstokkede grosserer-fader g\u00f8r).<\/p>\n\n\n\n Det ikke just overbevisende postulat at Flemming er s\u00e5 forf\u00e6rdelig giver n\u00e6rmest b\u00f8gerne et absurd pr\u00e6g. Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 Bunuels film Morderenglen<\/em>, i hvilken g\u00e6sterne ved et middagsselskab er ude i stand til at forlade huset, uden det p\u00e5 noget tidspunkt forklares hvorfor. Det burde m\u00e5ske have v\u00e6ret ham, der skulle have haft tjansen med at instruere de to filmatiseringer det blev til, istedet for Gabriel Axel og Niels-J\u00f8rgen Kaiser.<\/p>\n\n\n\n For at det ikke skal v\u00e6re l\u00f8gn introduceres s\u00e5 i bind 2 Flemmings kammerat Frode, der er endnu <\/em>mere f\u00f8lsom, g\u00e5r endnu<\/em> flere t\u00e6nksomme ture i skoven og hvis mor ogs\u00e5 <\/em> er nervenedbrudt. Modv\u00e6gten er den f\u00e6lles ven, “hum\u00f8rdrengen” Knud, kaldet Kvik, der bruger udtryk som “tretommers\u00f8mfabrikantaspirantsnuder” og “med h\u00f8jagtelse og papn\u00e6se” i hveranden s\u00e6tning.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6rerne er delt op i de gode og de onde. Til f\u00f8rste kategori h\u00f8rer den alfaderlige rektor Halling, der tror p\u00e5 “guldkornene” i selv de mest vanartede elever, inklusive selvf\u00f8lgelig hans “smertensbarn” Flemming, og den yngre kandidat Winther, der deler rektorens – og Gunnar J\u00f8rgensens – p\u00e6dagogiske principper. I den anden kategori finder vi Frk. Balle og magister Jespersen, k\u00e6ft-trit-og-retning-typer, der intet forst\u00e5r. Lange passager i b\u00f8gerne former sig som dialoger mellem fortalerne for de forskellige retninger – denne p\u00e6dagogiske debat var tydeligvis J\u00f8rgensens prim\u00e6re form\u00e5l med b\u00f8gerne i det hele taget. B\u00f8gernes motto var “Pr\u00f8v! – med K\u00e6rlighedens st\u00e6rke arm – “, og det blev ogs\u00e5 mottoet for den privatskole J\u00f8rgensen oprettede i 1936, og som fandtes til 2006 efter hvad Wikipedia kan oplyse. <\/p>\n\n\n\n Igennem alle b\u00f8gerne er Flemming forelsket i klassekammeraten Inger, der ogs\u00e5 er glad for ham. Der er dog kriser undervejs, bl.a. i bind 6 pga en ny dreng i skolen, en lapset type ved navn William (“Der stod en duft af pomade og parfume ud fra hans person”, uha uha!) og i bind 8 pga den endnu mere verdensmand-agtige Karsten Kr\u00fcger, der dog viser sig at v\u00e6re god nok p\u00e5 bunden. Thorkild Hansen omtaler i S\u00f8forh\u00f8r<\/em> i et afsnit om barndommens l\u00e6sning forholdet mellem Flemming og Inger: “Endelig var der jo ‘Flemming-b\u00f8gerne’, som pudsigt nok blev anset for at v\u00e6re en smule misliebige, fordi den gode Gunnar J\u00f8rgensen jo ikke havde afholdt sig fra at skildre Flemmings forelskelse i Inger, s\u00e5 r\u00f8rende kysk den end var. Det kunne man ikke i en b\u00f8rnebog dengang.” Det er endnu en absurditet set med nutidige \u00f8jne. R\u00f8rende kyske er b\u00f8gerne i sandhed – topm\u00e5let af sjofelhed er n\u00e5r de tarvelige og mest slibrige kostskoleelever omtaler deres veninder som “Pokkers k\u00f8nne pigeb\u00f8rn”!<\/p>\n\n\n\n Da jeg sidst l\u00e6ste Flemming-b\u00f8gerne var der n\u00e6ppe mange mennesker, der havde h\u00f8rt ordet “internet”. Af samme grund har jeg ikke fundet p\u00e5 at s\u00f8ge p\u00e5 nettet om dem f\u00f8r nu – og jeg har til min store undren kunne konstatere, at J\u00f8rgensen faktisk skrev 11 b\u00f8ger, og ikke kun de 10 jeg kender. Jeg troede sagaen sluttede med skoleafslutningen i Flemming student<\/em>, men der er en ellevte, Flemmings efterf\u00f8lger<\/em> der ikke lader til at v\u00e6re blevet genoptrykt i mange oplag s\u00e5dan som de ti f\u00f8rste. Jeg kan l\u00e6se mig til at Flemming i denne bog selv er blevet l\u00e6rer. M\u00e5ske er det en form for epilog og hans medvirken begr\u00e6nset til en birolle. Det m\u00e5 opklares ved lejlighed.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I et anfald af nostalgi har jeg for nylig genl\u00e6st Gunnar J\u00f8rgensens Flemming-b\u00f8ger, som jeg satte h\u00f8jt og l\u00e6ste gentagne gange i min barndom i de tidlige 80’ere. Det kan forekomme s\u00e6rt at jeg gjorde det, al den stund at b\u00f8gerne allerede dengang havde 50-60 \u00e5r p\u00e5 bagen, men s\u00e5dan er der s\u00e5 meget. Jeg … <\/p>\n