![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/bendix_hans-726x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\nKun de f\u00f8rste 20-30 sider af bogen var spr\u00e6ttet op. Resten blev det f\u00f8rst, da jeg selv l\u00e6ste bogen. Forn\u00f8jeligt nok lader det til at Bendix m\u00e5 have opdaget, at hans skriverier ikke fandt et entusiastisk publikum i Philip, for bind 2, Urolig Sommer<\/em>, havde denne inskription:<\/p>\n\n\n\n Philip har dog ikke ladet sig tyrannisere af Bendix’ store ego (at det var meget stort fremg\u00e5r af b\u00f8gerne): i bind 2 var ikke en eneste side sk\u00e5ret op! Og de sidste to bind, Spraglet efter\u00e5r<\/em> og Lun vinter<\/em>, indeholdt ingen dedikationer, om der s\u00e5 ligger noget i det eller ej…<\/p>\n\n\n\n At jeg nu selv har sk\u00e5ret b\u00f8gerne op for at l\u00e6se dem har uundg\u00e5eligt \u00e6ndret det indtryk hilsnerne giver for eftertiden, og jeg har en irriterende lille f\u00f8lelse af at have gjort mig skyldig i historieforfalskning! En bagatel i dette tilf\u00e6lde, men hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen? Min samling t\u00e6ller ogs\u00e5 en f\u00f8rsteudgave af Aksel Sandemoses debutbog Fort\u00e6llinger fra Labrador<\/em> fra 1923, med inskription til Vilhelm Andersen, der var litteraturprofessor p\u00e5 den tid. Den bog var ogs\u00e5 uopsk\u00e5ret i \u00e5rtier, men blev p\u00e5 et eller andet tidspunkt sk\u00e5ret op af ham jeg k\u00f8bte den af i 2005. Ville jeg selv g\u00f8re det, hvis jeg faldt over s\u00e5dan en sag i dag? Det er jeg ikke sikker p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Og hvordan forholder man sig til en kuriositet som Alice Thompsons roman Justine<\/em>? Den er designet s\u00e5ledes at alle sider, der er synlige i uopsk\u00e5ret tilstand er blanke! Har ikke l\u00e6st den, s\u00e5 jeg ved ikke om der er en statement<\/em> i det design, men det ville sjovt, hvis der var.<\/p>\n\n\n\n Finn S\u00f8eborgs herlige roman Vi har det jo dejligt<\/em> kommer ogs\u00e5 ind p\u00e5 problematikken:<\/p>\n\n\n\n – Men jeg forst\u00e5r nu ikke, sagde han s\u00e5, at der ikke er nogen, der k\u00f8ber denne her “Atomst\u00f8v”, for det er nu en m\u00e6gtig god bog. Findes der i \u00f8vrigt en roman med en p\u00e5 samme tid sjovere og mere bitters\u00f8d afslutning? “Og aldrig havde de set et sk\u00f8nnere Sankt Hans b\u00e5l.<\/em>“<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I forl\u00e6ngelse af mit forrige indl\u00e6g, nogle betragtninger om b\u00f8ger der skal spr\u00e6ttes op. Af de ganske mange dedikationseksemplarer jeg er st\u00f8dt p\u00e5 i tidens l\u00f8b, har jeg bem\u00e6rket, at langt st\u00f8rsteparten af dem har v\u00e6ret uopspr\u00e6ttede. Det er faktisk s\u00e5 p\u00e5faldende, at jeg n\u00e6rmest f\u00f8ler en smule pinlighed p\u00e5 forfatterfagets vegne. Man f\u00e5r indtryk … <\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/bendix_hans2-769x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/sandemose_aksel-686x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/justine1.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/IMG_6869.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n
\n – Det kender du ikke noget til, sagde Gustafsen, for du har jo aldrig l\u00e6st den.
\n – Det har jeg vel nok, bedyrede Thorvald, kan du ikke huske, at du l\u00e5nte mig den.
\n – Jo, sagde Gustafsen, det kan jeg godt huske, men det eksemplar jeg l\u00e5nte dig, var ikke spr\u00e6ttet op, og det var det heller ikke, da jeg fik det tilbage.
\n – Jamen det troede jeg ikke, jeg m\u00e5tte, sagde Thorvald, og s\u00e5 n\u00f8jedes jeg med s\u00e5dan at kikke op under siderne, du ved.<\/p><\/i>\n\n\n\n