{"id":686,"date":"2020-10-10T13:19:27","date_gmt":"2020-10-10T11:19:27","guid":{"rendered":"http:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=686"},"modified":"2022-07-18T23:14:56","modified_gmt":"2022-07-18T21:14:56","slug":"antkind","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=686","title":{"rendered":"Antkind"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nogle b\u00f8ger er sjove at snakke om, alene fordi handlingen er s\u00e5 absurd. En s\u00e5dan er <em>Antkind<\/em>  af Charlie Kaufman. Det  er en moppedreng af en debutroman, ca 700 sider, af hvilke jeg nu er godt 200 sider inde. Den handler om en ut\u00e5leligt selvoptaget  og woke filmkritiker, B. Rosenberger Rosenberg, der tilf\u00e6ldigt m\u00f8der en  119-\u00e5rig mand, der har brugt 90 \u00e5r p\u00e5 at lave en tre m\u00e5neder lang  stop-motion-film. Rosenberg f\u00e5r, som den f\u00f8rste, lov at se denne film,  som han efterf\u00f8lgende ikke t\u00f8ver med at udn\u00e6vne til verdenshistoriens  st\u00f8rste kunstv\u00e6rk. En del af grunden til at det har taget s\u00e5 lang tid at  lave filmen, er i \u00f8vrigt at kun ca en sjettedel af alle de stop-motion  scener filmskaberen animerede foregik FORAN kameraet &#8211; han f\u00f8lte at de &#8220;Unseens&#8221; bag kameraet var lige s\u00e5 vigtige for processen.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"640\" height=\"480\" src=\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_7079.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-689\" srcset=\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_7079.jpg 640w, https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_7079-300x225.jpg 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 640px) 100vw, 640px\" \/><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Desv\u00e6rre\n g\u00e5r filmen tabt i en ulykke der ogs\u00e5 sender Rosenberg i koma i et \nstykke tid. Kun \u00e9t stillbillede fra filmen er bevaret, og da den gamle \nfilmskaber&nbsp;(som i \u00f8vrigt mens han levede kunne huske h\u00e6ndelser fra fremtiden p\u00e5 samme m\u00e5de som h\u00e6ndelser fra fortiden) i mellemtiden er d\u00f8d, s\u00e6tter Rosenberg sig for at rekonstruere resten af filmen. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det  st\u00e5r dog efterh\u00e5nden klart, at hans realitetssans efter komaet er noget  forstyrret. Det kommer bl.a. til udtryk i en scene hvor han diskuterer &#8220;Friends&#8221;.  Det er hans yndlingsserie, han har set hvert afsnit mindst fem gange,  men han har ingen erindring om at der medvirker personer ved navn Ross,  Rachel, Joey, Phoebe, Monica og Chandler. Hans yndlingsafsnit er&nbsp;&#8220;the one where Freddy gets murdered in his sleep&#8221;. Freddy er &#8220;the fat one&#8221; forklarer han sin ven, som ikke husker Friends helt p\u00e5 samme m\u00e5de&#8230;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er kun en lille br\u00f8kdel af den fuldst\u00e6ndigt forrykte handling indtil videre, og  efter bagsideteksten at d\u00f8mme bliver bogen kun mere og mere m\u00e6rkelig som den  skrider frem &#8211;  Maria Semple citeres for &#8220;<em>Antkind<\/em> is a fever dream you don&#8217;t want to be shaken awake from, a thrill ride that veers down stranger and stranger alleys until you find yourself in a reality so kaleidoscopic you will question your own sanity &#8211; or: the novel only Charlie Kaufman could pull off&#8221;. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Han har i hvert fald en god <em>track record<\/em> med at skrive virkeligt s\u00e6rt materiale, der alligevel form\u00e5r at v\u00e6re underholdende. Jeg husker da jeg f\u00f8rste gang h\u00f8rte om <em>Being John Malkovich<\/em> i slutningen af halvfemserne: jeg l\u00e6ste en kort handlingsbeskrivelse, og jeg t\u00e6nkte at det l\u00f8d som noget af det mest pr\u00e6tenti\u00f8se crap nogensinde. Men filmen viste sig at v\u00e6re fremragende. Adskillige \u00e5r senere sad jeg i en biografsal og s\u00e5 <em>Synecdoche, New York<\/em>, og jeg t\u00e6nkte flere gange undervejs at dette her var virkelig FOR m\u00e6rkeligt, FOR meta, FOR meget&#8230; og dog blev filmen efterf\u00f8lgende h\u00e6ngende, og jeg endte med at finde den b\u00e5de smuk og gribende. (Jeg ville ogs\u00e5 have sat <em>Eternal Sunshine of the Spotless Mind <\/em>h\u00f8jt, hvis det ikke havde v\u00e6ret for den uudholdelige Jim Carrey, der med sin blotte tilstedev\u00e6relse spolerer alt han medvirker i).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg er sp\u00e6ndt p\u00e5 om Kaufman form\u00e5r at holde s\u00e5 meget  struktur, at <em>Antkind <\/em>bliver ved med at v\u00e6re interessant. <\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"609\" height=\"309\" src=\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_7078.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-688\" srcset=\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_7078.jpg 609w, https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_7078-300x152.jpg 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 609px) 100vw, 609px\" \/><figcaption>&#8220;The Big Lebowski&#8221; is the film that keeps on giving: Charlie Kaufman sidder bagest i teatersalen som anonym tilskuer til den bizarre dansecyklus, det er klart.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"> November 2020, tilf\u00f8jelse efter endt l\u00e6sning: Jeg synes desv\u00e6rre bogen blev ringere og ringere som den skred frem. Hvis alle dens bedste elementer var bibeholdt og samlet i en koncentreret version p\u00e5 omkring 300 sider, ville den have v\u00e6re et absurd-humoristisk mesterv\u00e6rk.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Nogle b\u00f8ger er sjove at snakke om, alene fordi handlingen er s\u00e5 absurd. En s\u00e5dan er Antkind af Charlie Kaufman. Det er en moppedreng af en debutroman, ca 700 sider, af hvilke jeg nu er godt 200 sider inde. Den handler om en ut\u00e5leligt selvoptaget og woke filmkritiker, B. Rosenberger Rosenberg, der tilf\u00e6ldigt m\u00f8der en &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=686\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Antkind&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[83],"class_list":["post-686","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","tag-charlie-kaufman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/686","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=686"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/686\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":703,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/686\/revisions\/703"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=686"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=686"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=686"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}