![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/IMG_5602-2.jpg\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nI det tredje bind, En trol\u00f8s mand<\/em>, skriver N\u00f8rgaard om sit korte m\u00f8de med Jeanne Moreau:<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 blev jeg forelsket igen, n\u00e6sten for alvor, i hvert fald vildt betaget!<\/em> Selv stiftede jeg vist bekendtskab med Moreau f\u00f8rste gang da jeg s\u00e5 Viva Maria!<\/em>, i hvilken film Brigitte Bardot dog gjorde et st\u00f8rre indtryk… men jeg l\u00e6rte senere, prim\u00e6rt efter at have set Le journal d’une femme de chambre<\/em>, at s\u00e6tte stor pris p\u00e5 hende. Jo, det m\u00e5 v\u00e6re liflige minder om det farvel p\u00e5 perronen i Odense.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 et tredje dansk forfatter har Moreaus bes\u00f8g \u00e5benbart gjort indtryk p\u00e5: Bent William Rasmussen kaldte ligefrem sin novellesamling fra 1967 for Jeanne Moreau i Middelfart.<\/em> Hendes “medvirken” i titelnovellen begr\u00e6nser sig dog til en lille stemningsskabende vignet med de to hovedpersoner, der diskuterer en avisartikel:<\/p>\n\n\n\n “Hvad er det, du l\u00e6ser, Erik?”<\/em> Om Moreau ogs\u00e5 var har v\u00e6ret i Middelfart, enten der i 1951 eller ved en senere lejlighed, er det ikke lykkedes mig at opspore. Men p\u00e5 danskkulturarv.dk kan man se et lille klip om hendes Odense-bes\u00f8g:<\/p>\n\n\n\n
\n\n Det gjaldt den franske skuespillerinde Jeanne Moreau, der kom til Odense for at l\u00e6se op i H. C. Andersens hus p\u00e5 digterens f\u00f8dselsdag den 2. april 1951, transmitteret af den franske radio.<\/em>
\n\n M\u00e5ske var det hele indbildning, udslag af en l\u00f8bsk fantasi.<\/em>
\n\n Men Jeanne Moreau var s\u00e5 usigeligt smuk; ikke noget at sige til, at hun var blevet k\u00e5ret som ‘Frankrigs smukkeste kvinde’. Vi var n\u00e6sten j\u00e6vnaldrende, hun 21, og jeg 20 \u00e5r. Tilf\u00e6ldet ville, at vi – trods en emsig opvartning af turistchef Forchhammer og redakt\u00f8r Secher fra <\/em>Stiftstidende – var en del p\u00e5 tomandsh\u00e5nd. Pjankede lidt, s\u00e5 langt mine sprogkundskaber rakte. Nippede til et glas champagne i et hj\u00f8rne midt i det store virvar. P\u00e5 afskedsdagen var der et kiks i arrangementet. M\u00e5ske en fejl i oplysningerne om Nordekspressens afgang fra Odense. I hvert fald: hun ville have st\u00e5et en halv snes minutter alene p\u00e5 perronen, hvis jeg ikke var dukket op for at v\u00e6re i god tid til et sidste glimt. Jeg mente at h\u00f8re hende sige: ‘Kommer du aldrig til Paris?’ og udlagde ‘you’ for ‘du’. Hun var gift, men hendes mand var pt. i Amerika. Men s\u00e5 kom Secher og Forchhammer farende med mange undskyldninger og favnen fuld af blomster. Hun kyssede farvel med fingeren til l\u00e6berne fra kup\u00e9vinduet. Til hvem? Den svageste opfordring og jeg var st\u00e5et p\u00e5 toget!<\/em>
\n\n Jeanne Moreau var en opadg\u00e5ende stjerne, men endnu kun med \u00e9n film bag sig, <\/em>Mordet. Og jeg skal ikke prale med noget dybere bekendtskab med en senere verdensber\u00f8mthed, men vi fik da nogle lattermilde \u00f8jeblikke sammen, og jeg gjorde mig en masse – sikkert helt urealistiske – illusioner. […]<\/em>
\n\n Flere \u00e5r senere l\u00e6ste jeg, at Jeanne Moreau-arrangementet i Odense indirekte havde v\u00e6ret med til at give den unge journalist Thorkild Hansen i Paris et kn\u00e6k i hans selvtillid. Thorkild Hansen fort\u00e6ller i <\/em>Et Atelier i Paris, at han to gange blev br\u00e6ndt af ved aftalte m\u00f8der med redakt\u00f8r Cavling i Paris. F\u00f8rst blev han sluk\u00f8ret og skuffet, men derefter inds\u00e5 han, ‘at jeg tv\u00e6rtimod b\u00f8r v\u00e6re taknemmelig for denne pr\u00e6cise pejling af, hvad jeg er v\u00e6rd for en mand, jeg er totalt \u00f8konomisk afh\u00e6ngig af, nemlig: <\/em>ikke en skid!’
\n\n Ole Cavling m\u00e5tte aflyse m\u00f8derne, fordi han var optaget af et andet m\u00f8de, nemlig med Jeanne Moreau om opl\u00e6sningen i Odense.<\/em><\/p>\n\n\n\n
\n\n “Bare noget.”<\/em>
\n\n Mogens rejste sig: “Det ser ud til, at det er sp\u00e6ndende.”<\/em>
\n\n Jeg kendte hans smag, der s\u00e5 tit havde p\u00e5virket mig derhjemme og var blevet til meninger hos mig, n\u00e5r vi havde snakket en hel aften i mit v\u00e6relse p\u00e5 \u00c5boulevarden. Jeg svarede med tydelig udtale af hvert ord: “Det er noget om Jeanne Moreau.”<\/em>
\n\n Han kom n\u00e6rmere: “Hvad er der med hende?”<\/em>
“Hun er p.t. i Middelfart.”<\/em>
\n\n “I Middelfart? Umuligt. Hvad fanden skulle hun lave i Middelfart?<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/rasmussen_bent_william.jpg\")