Jeg h\u00f8rte engang Sonnergaard til et forfatterarrangement p\u00e5 Paludans Bogcaf\u00e9, dengang de tre f\u00f8rste b\u00f8ger blev genudgivet som Radiator<\/em>-triologien. Det jeg husker bedst fra den aften er hans svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let “Hvem skriver du for?”. Efter en lille pause svarede han “Jeg tror jeg skriver for dem, der stadig k\u00f8ber CD’er”. Mange holder op p\u00e5 et tidspunkt, n\u00e5r til et punkt hvor de synes, at nu har de egentlig nok. Formuleringen f\u00f8ltes ganske meningsfuld. (I dag ville han selvf\u00f8lgelig have v\u00e6ret n\u00f8dt til at sige det p\u00e5 en anden m\u00e5de, men streaming var ikke udbredt den gang).<\/p>\n\n\n\n Jeg ejer et eksemplar af Radiator<\/em> med en ualmindeligt charmerende dedikation fra Sonnergaard til kollegaen F. P. Jac: Man kan slutte, at der muligvis er et lignende eksemplar out there<\/em> et eller andet sted. Kunne v\u00e6re sjovt at f\u00e5 de to samlet!<\/p>\n\n\n\n Ud over at v\u00e6re eminent til at skrive om dumme svin var Sonnergaard ogs\u00e5 en mester i sp\u00f8gelseshistorier. Da jeg i 2016 h\u00f8rte om hans d\u00f8d, blev min egen lille markering at genl\u00e6se Sp\u00f8gelset p\u00e5 Ottmachauer Steig.<\/em> Jeg mindes ikke at have l\u00e6st en novelle i den genre med en mere isnende uhyggelig slutning.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jan Sonnergaard savner jeg. Det er trist at t\u00e6nke p\u00e5, at der ikke kommer flere sorte og grumme og umulige-at-l\u00e6gge-fra-sig b\u00f8ger fra hans h\u00e5nd. Efter de tre novellesamlinger Radiator, Sidste s\u00f8ndag i oktober og Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen kan jeg huske jeg t\u00e6nkte, at han vel for pokker ikke kunne blive … <\/p>\n
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/sonnergaard_jan3-793x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n