{"id":1948,"date":"2026-06-28T08:21:14","date_gmt":"2026-06-28T06:21:14","guid":{"rendered":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1948"},"modified":"2026-06-28T08:21:14","modified_gmt":"2026-06-28T06:21:14","slug":"kioskbasker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1948","title":{"rendered":"Kioskbasker"},"content":{"rendered":"\n

F\u00f8r Dan Brown, f\u00f8r J. K. Rowling, ja endda f\u00f8r Stephen King, var der En Engelsk Urmagersl\u00e6gt der havnede i Aabenraa<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

For et nutidigt publikum er det sv\u00e6rt at forestille sig hvilken furore denne titel vakte ved udgivelsen i 1960. Man mindes anekdoten om Charles Dickens’s popularitet, da denne var p\u00e5 sit h\u00f8jeste. Folk ventede sp\u00e6ndt ved kajerne i New York, n\u00e5r skibene indl\u00f8b med de engelske blade der indholdt n\u00e6ste kapitel af hans romanf\u00f8ljeton. At noget tilsvarende ikke har gjort sig g\u00e6ldende med denne titel kan kun tilskrives omst\u00e6ndigheder som titlens format, udgivelsesform og indhold.<\/p>\n\n\n\n

Kort fortalt omhandler En Urmagersl\u00e6gt…<\/em> om urmageren Peter Green og hans (formodede) s\u00f8n William. Peter Green forlod England “paa flugtlignende Maade” og ankom til Aabenraa ca 1744 fra England sammen med hustruen Elisabeth og tre b\u00f8rn. F\u00f8r Greens ankomst til Aabenraa fandtes der, omkring Aar 1700, \u00e9n engelsk Klokke i byen, konstrueret af Essaias Kindermann. Ordet “\u00e6rkefjende” benyttes ikke direkte, men man kan komme langt med antydningens kunst.<\/p>\n\n\n\n

Hvor Ken Folletts familiesagaer problemfrit runder 3000 sider, klarer Aabenraa Antikvitetshandel sig med 27. Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt.<\/p>\n\n\n\n

Fermt sammenflettet med Green-sl\u00e6gtens turbulente familiehistorie fort\u00e6lles om udviklingen i dens urmagerh\u00e5ndv\u00e6rk der kulminerer i produktionen af kostbare og sj\u00e6ldne ure med indlagt musikv\u00e6rk. (“Disse Ure kunde som Regel spille seks forskellige Salmemelodier”).<\/p>\n\n\n\n

For undertegnede var et h\u00f8jdepunkt i fort\u00e6llingen den \u00e5ndel\u00f8st sp\u00e6ndende passage om Green seniors juridiske sk\u00e6rmydsler, med lykkelig udgang: “I Aabenraa Bys Retsprotokol st\u00e5r under 18. Juni 1764 anf\u00f8rt, at Urmager Peter Green har faaet Attest for Udskibning af et Slagur med tilh\u00f8rende Perpendikel og Lodder<\/em> [min fremh\u00e6vning] der ombord p\u00e5 Skipper Johan W i e n c k e s Skib skulde f\u00f8res til K\u00f8benhavn.”<\/p>\n\n\n\n

Men det er faktisk synd at fremh\u00e6ve enkelte dele af historien p\u00e5 bekostning af andre, da der er tale om et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt homogent v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6nge verserede der rygter om en forts\u00e6ttelse: En Engelsk Urmagersl\u00e6gt der havnede i Aabenraa II: Klokken Slaar<\/em>, om Greens endelige opg\u00f8r med Essaias Kindermann. Vi fik aldrig denne toer, og det er sv\u00e6rt at forestille sig hvordan det litter\u00e6re landskab ville have set ud hvis vi havde f\u00e5et den. Vi m\u00e5 n\u00f8jes med originalen, der heldigvis er af en s\u00e5dan kvalitet at man kan vende tilbage til den igen og igen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

F\u00f8r Dan Brown, f\u00f8r J. K. Rowling, ja endda f\u00f8r Stephen King, var der En Engelsk Urmagersl\u00e6gt der havnede i Aabenraa. For et nutidigt publikum er det sv\u00e6rt at forestille sig hvilken furore denne titel vakte ved udgivelsen i 1960. Man mindes anekdoten om Charles Dickens’s popularitet, da denne var p\u00e5 sit h\u00f8jeste. Folk ventede … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Kioskbasker”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1948","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1948","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1948"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1948\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1969,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1948\/revisions\/1969"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1948"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1948"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1948"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}