{"id":1913,"date":"2026-05-22T08:19:08","date_gmt":"2026-05-22T06:19:08","guid":{"rendered":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1913"},"modified":"2026-06-21T13:53:21","modified_gmt":"2026-06-21T11:53:21","slug":"dirch-passer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1913","title":{"rendered":"Dirch Passer"},"content":{"rendered":"\n

Jeg p\u00e5begynder dette skriv den 18. maj 2026, 100-\u00e5rs dagen for Dirch Passers f\u00f8dsel. Han d\u00f8de jo desv\u00e6rre alt for tidligt, ogs\u00e5 for tidligt til at jeg fik en chance for at opleve ham live. Jeg husker hans d\u00f8d i 1980 – jeg var 8, han har v\u00e6ret den f\u00f8rste offentligt kendte person, hvis d\u00f8d gjorde et stort indtryk p\u00e5 mig. De to aviser vi holdt derhjemme havde n\u00e6sten enslydende overskrifter: jeg mener det var Viborg Stifts Folkeblad der havde “Dirch er d\u00f8d” og JyllandsPosten der valgte “Dirch Passer er d\u00f8d”. Jeg kan huske en svag fornemmelse af at den korte version med bogstavrimet var for upassende… uv\u00e6rdig<\/em> eller noget, selvom jeg jo nok ikke kendte det ord dengang.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har alle dage v\u00e6ret um\u00e5deligt glad for Dirch Passer. Han var et geni, et k\u00e6mpetalent som jeg aldrig vil blive tr\u00e6t af. Klaus Rifbjerg skrev om ham – jeg mener det var i en anmeldelse af stykket Charles’ tante<\/em> – at han var “\u00e5ndedr\u00e6tsstandsende vidunderlig”, og den lille karakterisering er det bedste denne st\u00e6rkt overvurderede forfatter nogensinde har skrevet, punktum.<\/p>\n\n\n\n

Eftersom dette her er en bog-blog, m\u00e5 jeg jo finde bogvinklen p\u00e5 manden. Her er de Passer-relaterede b\u00f8ger jeg selv har:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Af de tre deciderede biografier var Malin Lindgrens den f\u00f8rste. John Lindskogs er nok min foretrukne, og den fungerer ogs\u00e5 fint som et overskueligt opslagsv\u00e6rk. Ole S\u00f8nnichsens bog blev udgivet samtidig med en 4-dobbelt CD med den til dato mest omfattende samling af Passers sange og sketches. Jesper Gaarskj\u00e6rs fokuserer, som titlen mere end antyder, kun p\u00e5 perioden hvor Passer samarbejdede med Kjeld Petersen. Den sidste, Passers pen<\/em>, er en klejn sag der samler interviews Passer lavede til Billed-Bladet i 1970’erne.<\/p>\n\n\n\n

Derudover har Jacob Wendt Jensen ogs\u00e5 for nylig udgivet Dirch 100 \u00e5r: Mennesket, myten, geniet<\/em>, en moppedreng i samme format\/udstyr som nogle af hans tidligere b\u00f8ger om Huset p\u00e5 Christianshavn, Matador m.fl. Den har jeg ikke anskaffet mig endnu – jeg har en vis modvilje mod b\u00f8ger med for lavt informationsniveau pr kubikcentimeter – men Passer er Passer, s\u00e5 jeg modst\u00e5r nok ikke s\u00e5 l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5 ja, og s\u00e5 er der jo Dirchs filosofikum<\/em>, den eneste i samlingen som udkom i Passer egen levetid, og dermed ogs\u00e5 sjovt nok den eneste han har sat sine kraget\u00e6er i.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Hvis jeg skal demonstrere, hvorfor jeg finder Passer s\u00e5 fantastisk, kunne jeg naturligvis hive en af de eviggr\u00f8nne sketches frem, men istedet vil jeg henvise til en enkelt replik i en sketch jeg aldrig har h\u00f8rt nogen omtale, I al fortrolighed<\/em>, fra et af en serie af radioshows Passer lavede med kolleger i 1976. For at s\u00e6tte scenen for sketchen – gamle venner der ikke har set hinanden i mange \u00e5r og m\u00f8des til et middagsselskab – er en lidt klodset setup-replik n\u00f8dvendig, og Passer g\u00f8r en dyd af n\u00f8dvendigheden og serverer den p\u00e5 en m\u00e5de, der tilkendegiver hvor <\/em>heavy-handed den er, og med en intensitetskurve som om han 1) tager et till\u00f8b, 2) kravler op over et eller andet og 3) lander p\u00e5 den anden side og placerer f\u00f8dderne meget<\/em> solidt. Radioprogrammet ligger p\u00e5 YouTube her<\/a>, h\u00f8r indledningen inklusive Passers replik fra ca 38:10<\/a> til 38:53.<\/p>\n\n\n\n

Jeg synes n\u00e6rmest det er guddommeligt, og kollegerne lyder til sammenligning som om de er ved at lave dilettant-forestilling i det lokale forsamlingshus. Musikaliteten i replikken er karakteristisk for Passer n\u00e5r han er bedst. Tag en hvilken som helst af de klassiske indspilninger af Passers store monologer: hvis alle ordene blev sorteret fra og kun betoningerne var tilbage, ville man stadig kunne identificere de enelte replikker. Man ville ogs\u00e5 kunne bem\u00e6rke stilistiske forskelle monologerne imellem – fx skiller Dirch p\u00e5 toppen,<\/em> monologen om bjergbestigeren, sig ud fra de andre med en s\u00e6rlig staccato-rytme.<\/p>\n\n\n\n

Der er et andet godt eksempel i et portr\u00e6tprogram fra 1977, L\u00f8rdagshj\u00f8rnet, <\/em>hvor Passer fort\u00e6ller om sin ungdoms inspirationskilder. Det er et supergodt interview, Passer dykker ned i stof han ikke har snakket om f\u00f8r; man h\u00f8rer ligefrem han overrasker sig selv: “Jeg startede jo – det har jeg aldrig r\u00f8bet for nogen – men jeg startede jo som Peter Malberg. En BLANDING af Peter Malberg og en amerikansk komiker der hed Joe E. Brown”, hvorefter han – igen p\u00e5 helt magisk vis – hiver en fantastisk Brown-imitation op af hatten. Hele programmet ligger i skrivende stund p\u00e5 nettet her<\/a>, og Passers imitation af Brown kan ses fra 28:40<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

(Jeg elsker i\u00f8vrigt at Passer allerede g\u00e5r i Brown-mode mens han stadig snakker dansk; som om forvandlingen lige tager et par sekunder!)<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan huske jeg blev overrasket f\u00f8rste gang jeg s\u00e5 det interview, for jeg kendte kun Joe E. Brown som rigmanden Osgood Fielding III i Some Like it Hot<\/em>, i hvilken jeg ikke syntes han mindede meget om Passer (det store gab dog lige undtaget). Efter at have s\u00f8gt nogle gamle klip frem p\u00e5 YouTube kan jeg dog bestemt se inspirationen. B\u00e5de S\u00f8nnichsen og Gaarskj\u00e6r n\u00e6vner ogs\u00e5 kort Brown i deres biografier, men det kunne v\u00e6re interessant med en mere tilbundsg\u00e5ende unders\u00f8gelse af Passers inspirationskilder.<\/p>\n\n\n\n

Det er eksempler af den art jeg elsker mest i Passers produktion – dem, hvor det f\u00f8les som om han legende let \u00e5bner for en kanal, det ikke er andre besk\u00e5ret at have adgang til overhovedet. Tidligere har jeg tit \u00e6rgret mig over paradokset: n\u00e5r han nu kunne det, hvorfor gjorde han det s\u00e5 ikke meget mere<\/em>? Istedet for at ty til d\u00e5rlige vittigheder, som han gjorde pr automatik, og som han i s\u00e6rdeleshed brugte som afv\u00e6rgeman\u00f8vre n\u00e5r nogen kom for t\u00e6t p\u00e5. Og deltage i dusinvis af fladpandede film, der ikke kom i n\u00e6rheden af at udnytte hans talent. Det t\u00e6nker jeg ikke s\u00e5 meget mere – nu er jeg mere tilb\u00f8jelig til at v\u00e6re taknemlig for at han var s\u00e5 gener\u00f8s og produktiv. De geniale ting er der, man kan s\u00f8ge dem ud, og alt resten kan man tage med som en bonus eller man kan lade v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

For ca 20 \u00e5r siden bes\u00f8gte jeg en mand jeg var kommet i kontakt med via et eller andet auktionssite og som, vistnok fra Klaus Pagh, havde erhvervet sig nogle mapper af fotos og andre Passer-effekter. Blandt andet havde han en vinylplade jeg siden \u00e6rgrede mig over, at jeg ikke k\u00f8bte af ham: en optagelse af Passer i Fiffer-revyen i 1949, Passers tidligste revyoptr\u00e6den. Efter hvad jeg fik at vide fandtes den plade kun i det ene eksemplar, s\u00e5 det ville da have v\u00e6ret et klenodie at eje den.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg k\u00f8bte nogle f\u00e5 af de mange fotos, og et par af dem gengiver jeg her. Om de har v\u00e6ret offentliggjort f\u00f8r ved jeg ikke. Det har de jo nok. NU har de i hvert fald. Petersen og Passer, obviously, og kvinderne er Sigrid Horne-Rasmussen og Clara \u00d8st\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg p\u00e5begynder dette skriv den 18. maj 2026, 100-\u00e5rs dagen for Dirch Passers f\u00f8dsel. Han d\u00f8de jo desv\u00e6rre alt for tidligt, ogs\u00e5 for tidligt til at jeg fik en chance for at opleve ham live. Jeg husker hans d\u00f8d i 1980 – jeg var 8, han har v\u00e6ret den f\u00f8rste offentligt kendte person, hvis d\u00f8d … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Dirch Passer”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[17],"class_list":["post-1913","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","tag-dirch-passer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1913","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1913"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1913\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1952,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1913\/revisions\/1952"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1913"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1913"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1913"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}