{"id":1727,"date":"2025-09-09T20:32:41","date_gmt":"2025-09-09T18:32:41","guid":{"rendered":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1727"},"modified":"2025-12-03T21:07:54","modified_gmt":"2025-12-03T20:07:54","slug":"raymond-smullyan","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1727","title":{"rendered":"Raymond Smullyan"},"content":{"rendered":"\n

Mit nylige indl\u00e6g om Sherlock Holmes i Meiringen mindede mig om bogen Chess Mysteries of Sherlock Holmes<\/em>, som jeg har i min bogreol. Forfatteren, Raymond Smullyan, var en fascinerende person – matematiker, tryllekunstner, logiker, musiker med mere – som gennem et langt liv (1919-2017) skrev mange hjernevridende b\u00f8ger.<\/p>\n\n\n\n

Her har han beg\u00e5et en meget forn\u00f8jelig litter\u00e6r pastiche, som burde v\u00e6re videre kendt. (Det nu hedengangne Mand\u00f8es Antikvariat havde en anseelig samling af holmesiana<\/em>, men denne bog havde indehaveren ikke h\u00f8rt om, da jeg engang spurgte ham om den).<\/p>\n\n\n\n

Bogen begynder med at Holmes foresl\u00e5r Watson, at de kigger hen i den lokale skakklub. Holmes er nemlig interesseret, ikke i skak som s\u00e5dan, og heller ikke i almindelige skakopgaver, men i en type af problemer entusiaster rubricerer som retrograd analyse<\/em>. Alts\u00e5 opgaver, hvor man forel\u00e6gges en skakposition og skal udlede noget om hvad der er sket tidligere i partiet. Naturligvis kommer Holmes’ evner for deduktion til fulde til deres ret i denne sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter at Holmes har demonstreret l\u00f8sningen p\u00e5 en s\u00e6rligt vanskelig opgave:<\/p>\n\n\n\n

    I was lost in admiration. “Really, Holmes, this is the most remarkable problem you have shown me yet! Who invented this masterpiece?”
<\/em>    “Moriarty,” was the thunderously unexpected reply.
<\/em>     “Good God, no!” I gasped.<\/em>
    “Oh yes, Watson! And it is hardly surprising, you know. This problem has the sort of diabolical simplicty which was so much a part of Moriarty’s nature.” <\/em><\/p>\n\n\n\n

Naturligvis: med Holmes som mesteren i at l\u00f8se den type opgaver er det klart, at Moriarty m\u00e5 v\u00e6re den st\u00f8rste opgavekomponist! Det spindes der en l\u00e6ngere ende over i bogens anden halvdel, der prim\u00e6rt foreg\u00e5r p\u00e5 en luksusliner – inspiration fra Stefan Zweigs Skaknovelle <\/em>m\u00e5ske? Jeg kan nu lidt bedre lide f\u00f8rste del, der udspiller sig i skakklubbens mere dagligdags omgivelser. Men hele bogen er forn\u00f8jelig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Holmes og de andre figurer er m\u00e5ske nok lovlig lattermilde, og Watson siger m\u00e5ske nok “Capital!” og lignende lidt rigeligt mange gange, men ellers er tonen fra novellerne ganske godt ramt. Der er en vis charme ved at v\u00e6re i selskab med de to ber\u00f8mte herrer, mens man selv fors\u00f8ger at l\u00f8se opgaverne. Som for manges vedkommende er nederdr\u00e6gtigt sv\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n

Det er med en vis tilfredsstillelse at jeg kan konstatere, at jeg har udt\u00e6nkt en skakopgave som hverken Sherlock Holmes eller Raymond Smullyan (anno bogens udgivelsestidspunkt i 1979) ville have v\u00e6ret i stand til at l\u00f8se. Og det p\u00e5 trods af at den kun har to brikker p\u00e5 br\u00e6ttet. Opgaven lyder i al sin enkelhed “Hvem trak sidst?” og stillingen er denne:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Sagen her er, at opgaven kun er l\u00f8selig pga en regel som ikke fandtes p\u00e5 Sherlock Holmes’ tid, men som det internationale skakforbund FIDE indf\u00f8rte for relativt nylig. (OK – strengt<\/em> taget kan jeg jo ikke vide om skakreglerne i Holmes’ fiktive univers er de samme som dem vi kender fra virkelighedens, men den antagelse vil jeg, ligesom Smullyan, tillade mig at g\u00f8re!). Reglen er beskrevet i sektion 5.2.2 i de officielle skakregler, og lyder:<\/p>\n\n\n\n

The game is drawn when a position has arisen in which neither player can checkmate the opponent\u2019s king with any series of legal moves. The game is said to end in a \u2018dead position\u2019. This immediately ends the game, provided that the move producing the position was in accordance with Article 3 and Articles 4.2 \u2013 4.7.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvis man vil have alle de forkromede detaljer med, kan man n\u00e6rstudere dem her: https:\/\/handbook.fide.com\/chapter\/E012023<\/a><\/p>\n\n\n\n

Det er en ledetr\u00e5d, at opgaveformuleringen var “Hvem trak sidst?” snarere end “Hvis tur er det?”. Det er ingens tur, for partiet er slut – det er tydeligvis i en d\u00f8d position. N\u00e5r et parti er slut, kan ingen tr\u00e6kke. F\u00f8lgelig var positionen umiddelbart f\u00f8r diagramstillingens position ikke<\/em> en d\u00f8d position. Det snurrige er, at denne observation er nok til at l\u00f8se opgaven.<\/p>\n\n\n\n

Lad os antage at sort trak sidst. Kan han have flyttet kongen ind i hj\u00f8rnet fra a7 eller b8 uden slag? Nej, for s\u00e5 var der jo ogs\u00e5 kun to brikker p\u00e5 br\u00e6ttet i forvejen, dvs allerede d\u00e9n stilling var en d\u00f8d position. OK, s\u00e5 sort m\u00e5 have sl\u00e5et en brik p\u00e5 a8. Det kan ikke have v\u00e6ret en springer, for det er ikke muligt at opstille en matstilling med kun konge+springer mod konge, s\u00e5 det ville ogs\u00e5 have v\u00e6ret en d\u00f8d position. Det kan ikke have v\u00e6ret en l\u00f8ber, af samme grund. Det kan selvf\u00f8lgelig ikke have v\u00e6ret en bonde – dem tr\u00e6ffer man ikke p\u00e5 ottende r\u00e6kke. S\u00e5 er der t\u00e5rn og dronning tilbage.<\/p>\n\n\n\n

Det er jo muligt at s\u00e6tte mat med konge+t\u00e5rn mod konge, eller med konge+dronning mod konge, s\u00e5 umiddelbart synes man, at sort skulle kunne have sl\u00e5et enten et t\u00e5rn eller en dronning p\u00e5 a8 – men nej! For ved n\u00e6rmere eftersyn ser vi, at sort i den p\u00e5g\u00e6ldende situation ikke ville have andre muligheder end at sl\u00e5. Alts\u00e5, igen ingen lovlige muligheder for at n\u00e5 til en matstilling. Igen en d\u00f8d position. Vi kan konkludere, at sort ikke kan have trukket sidst – det har hvid gjort, og den hvide konge m\u00e5 have sl\u00e5et et t\u00e5rn eller en dronning p\u00e5 c6.<\/p>\n\n\n\n

“Jurist-skak” kunne man kalde dette! Det f\u00f8les n\u00e6sten perverst – og det kan man sige om retrograd analyse-opgaver i almindelighed.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har komponeret \u00e9n enkelt anden skakopgave i denne genre. Den har fordringen “Mat i \u00e9t tr\u00e6k” og stillingen er denne:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Den ville Holmes til geng\u00e6ld kunne l\u00f8se p\u00e5 et splitsekund. Hvorfor jeg da ogs\u00e5 vil overlade l\u00f8sningen til l\u00e6seren, istedet for at forn\u00e6rme hans\/hendes intelligens ved at skrive den her!<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mit nylige indl\u00e6g om Sherlock Holmes i Meiringen mindede mig om bogen Chess Mysteries of Sherlock Holmes, som jeg har i min bogreol. Forfatteren, Raymond Smullyan, var en fascinerende person – matematiker, tryllekunstner, logiker, musiker med mere – som gennem et langt liv (1919-2017) skrev mange hjernevridende b\u00f8ger. Her har han beg\u00e5et en meget forn\u00f8jelig … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Raymond Smullyan”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[154,149],"class_list":["post-1727","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","tag-conan-doyle","tag-raymond-smullyan"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1727","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1727"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1727\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1786,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1727\/revisions\/1786"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1727"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1727"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1727"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}