De vigtigste personer i romanserien er, ud over den f\u00f8lsomme bogorm Esben, faderen Anders, der er enkemand, og br\u00f8drene Karl og Povl. Fra tredje bind ogs\u00e5 Lise, som bliver Esbens hustru. I de tidlige bind fort\u00e6lles historien n\u00e6sten ligeligt p\u00e5 skift mellem Esbens og Anders’ synsvinkel. I de senere bind bliver Esbens synsvinkel mere dominerende, og der er nogle enkelte sekvenser, hvor det er Lises indre monolog vi f\u00f8lger. Der er ingen afsnit skrevet fra br\u00f8drenes synsvinkel – af gode grunde: Povl d\u00f8r tragisk som ung, netop som hans historie skal til at udfolde sig, og Karl er retarderet. Men Karls tilstedev\u00e6relse s\u00e6tter et unikt pr\u00e6g p\u00e5 b\u00f8gerne p\u00e5 en anden m\u00e5de. I Gunnar Jakobsens bog om forfatteren karakteriser Knud Erik Pedersen Karl s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n
Karl har sit eget sprog, bl.a. kendetegnet ved at han aldrig bruger ordet ‘jeg’. Det er overfl\u00f8digt, for han er der jo. […] I en efterrationalisering kan jeg se, at han slet ikke kunne undv\u00e6res, da jeg begyndte at skrive. Det var helt oplagt, han skulle med, fordi han er den, han er, og man kan i h\u00f8j grad sige at han ikke er noget gennemsnitsmenneske.<\/em><\/p>\n\n\n\n Sv\u00e6rt ikke at t\u00e6nke p\u00e5 b\u00f8gerne uden at h\u00f8re Karls hyppige udbrud (“G\u00f8r ikke! Plejer aldrig!”) for sig – han er i den grad med til at g\u00f8re b\u00f8gerne levende. Men alle <\/em>de n\u00e6vnte personer, s\u00e5vel som adskillige bipersoner, fremst\u00e5r aldeles overbevisende. <\/p>\n\n\n\n Jeg synes ikke der er nogen synderlig kvalitetsforskel mellem de seks b\u00f8ger, men Lystg\u00e5rden <\/em>er en tand mere intens end de andre, alene fordi den skildrer en us\u00e6dvanligt m\u00e6ttet periode af Esbens liv. (Pedersen sagde i et interview at dette bind i serien blev skrevet p\u00e5 for ham us\u00e6dvanligt kort tid, ca et \u00e5rs tid. Det er samtidig den l\u00e6ngste bog i serien, s\u00e5 man kan sige han havde mest ild i maven her.) Jeg synes nok ogs\u00e5 Under kommando<\/em> er en anelse mindre interessant end de andre, alene fordi den er lidt mere enstrenget i handlingen, som skildrer Esbens soldatertid. Men alt i alt udg\u00f8r de seks romaner et imponerende konsistent v\u00e6rk, is\u00e6r taget i betragtning at de er skrevet over s\u00e5 lang en \u00e5rr\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n Mine eksemplarer af de \u00e6ldre b\u00f8ger har jeg anskaffet antikvarisk, og de er tilf\u00e6ldigvis indlagt diverse avisudklip, s\u00e5 jeg har kunnet konstatere, at de fleste anmeldere har v\u00e6ret begejstrede hele vejen igennem. Kun Claes Hastholm Hansen drypper lidt malurt i b\u00e6geret i en anmeldelse af Fra asken<\/em>: han synes det bliver for meget med al den jyskhed<\/em>, al den “nedstemte lidenskab”. “Den popul\u00e6re vendelbo-sanger Niels Havsgaard (sic) driver p\u00e5 det n\u00e6rmeste rovdrift p\u00e5 den, og den himmerlandske skolel\u00e6rer og romanforfatter Knud Erik Pedersen er p\u00e5 nippet til at g\u00f8re den til en man\u00e9r” skriver han. Selv har jeg intet problem med dette element (den ultimative kompliment Esben kan f\u00e5 fra sin far er “Du er nu ingen h\u00f8ner\u00f8v”). Min eneste anke mod b\u00f8gerne er, at jeg ikke egentlig ikke synes Esben er s\u00e5 interessant som barn. S\u00e5 i Puslinglandet<\/em> er jeg mere interesseret i de andre personer, s\u00e6rligt faderen, og i milj\u00f8skildringen generelt. Men det fungerer p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 ganske godt, at scenen s\u00e6ttes p\u00e5 den m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8rsteudgavernes forsider ses herover. Alle seks omslag er af Sven Reiner Johansen, s\u00e5 det er m\u00e6rkeligt, at sidste bind ikke er holdt i samme stil som de \u00f8vrige. Ogs\u00e5 hvad titel ang\u00e5r synes jeg den falder lidt udenfor – i de andre er der en eller anden dobbeltbetydning og\/eller en litter\u00e6r reference, hvilket jeg ikke lige kan gennemskue der skulle v\u00e6re i titlen Under kommando.<\/em> Sommerblusset<\/em> er den bedste titel synes jeg – en direkte reference til Johs. V Jensens digt Sommersolhvervssang<\/em>, som spiller en rolle i en g\u00e5sehudsfremkaldende scene.<\/p>\n\n\n\n I hvor h\u00f8j grad b\u00f8gerne er selvbiografiske ved jeg ikke, men jeg antager, det er i temmelig h\u00f8j grad. Esben er, som sin forfatter, s\u00f8n af en landpost i n\u00e6rheden af Limfjorden. Han er yngste s\u00f8n i en drengeflok – Esben har to br\u00f8dre, Pedersen havde tre. (I parentes bem\u00e6rket: hvor dejligt at det, selvom man nu desv\u00e6rre m\u00e5 omtale Pedersen i datid, er naturligt at bruge nutidsform om Esben!). Karl er ogs\u00e5 inspireret af et familiemedlem – Pedersen bekr\u00e6ftede det direkte over for Gunnar Jakobsen i ovenn\u00e6vnte bog. Men meget mere detaljeret end det har Pedersen vist ikke v\u00e6ret over for offentligheden. I en artikel i Kristeligt Dagblad i anledning af hans 80-\u00e5rs dag kunne man l\u00e6se f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n Mange gange er han blevet spurgt om, hvor t\u00e6t Esben er p\u00e5 ham selv. Over for Kristeligt Dagblad har han svaret s\u00e5dan: \u201dJeg plejer at v\u00e6rge for mig, fordi jeg ikke er tilfreds med hans karakterudvikling. Jeg kan dog ikke rende fra, at han har den samme oprindelse og den samme historie, som jeg selv har. Men n\u00e5r jeg har holdt foredrag, har jeg sagt, at jeg ikke vil tage skylden for alt, hvad han foretager sig\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/IMG_5737-958x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/IMG_5739-768x1024.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n