{"id":1494,"date":"2024-07-26T13:00:24","date_gmt":"2024-07-26T11:00:24","guid":{"rendered":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1494"},"modified":"2025-12-03T21:16:28","modified_gmt":"2025-12-03T20:16:28","slug":"gabbitas-and-thring","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1494","title":{"rendered":"Gabbitas and Thring"},"content":{"rendered":"\n

En af mine sommerferiel\u00e6snings-b\u00f8ger i \u00e5r var Graham Greenes erindringsbog En slags liv<\/em>. Jeg var is\u00e6r fascineret af (og temmelig rystet over) at Greene i sin ungdom hadede kedsomhed s\u00e5 meget, at han j\u00e6vnligt fandt behov for at spille russisk roulette med sig selv. En aktivitet han senere voksede fra – hvorefter han s\u00e5 dog ved en lejlighed gik til tandl\u00e6ge for at f\u00e5 en rask tand trukket ud. Noget m\u00e5tte der ske for at jage kedsomheden p\u00e5 flugt.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 bogen er psykologisk s\u00e6rdeles interessant og kan anbefales generelt, men her vil jeg sl\u00e5 ned p\u00e5 en lille detalje. Jeg citerer fra side 139:<\/p>\n\n\n\n

For de unge m\u00e6nd af min generation, med eksamen fra universitetet men uden arbejde, var det at ty til Sackville Street noget lignende som i tidligere tid at g\u00e5 p\u00e5 l\u00e5nekontoret. Midt imellem herreskr\u00e6dderne l\u00e5 et kontor med det Dickens-klingende navn Gabbitas & Thring. Jeg har altid, ganske uretf\u00e6rdigt, forestillet mig at samtalen mellem Nicholas Nickleby og Mr. Squeers foregik der.<\/em>
    Der var noget Dickens-agtigt og st\u00f8vet og skimlet ved Sackville Street p\u00e5 den tid, med de gamle fine skr\u00e6dderfirmaer p\u00e5 begge sider, hvor prostituerede havde lejligheder p\u00e5 etagen ovenover. Gabbitas & Thring’s kontor (hovedkonkurrenten til det lige s\u00e5 Dickens-agtige Truman & Knightley) kunne have v\u00e6ret et gammel familiesagf\u00f8rers kontor, med s\u00e6re hemmeligheder skjult i blik\u00e6skerne i arkivet. Det var ikke blomsten af aspiranter til skolev\u00e6snet, der gled gennem Sackville Street. Jeg tvivler p\u00e5 at ret mange unge m\u00e6nd kom ind p\u00e5 Eton eller Harrow ved “partnerne<\/em>“s hj\u00e6lp, for en mand med en f\u00f8rsteklasses eksamen beh\u00f8vede ikke deres assistance. De var det sidste h\u00e5b for dem der tr\u00e6ngte til en midlertidig h\u00e5ndsr\u00e6kning. Man pantsatte sig selv i stedet for sit ur.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Da jeg l\u00e6ste den passage, var jeg sikker p\u00e5 at jeg en gang f\u00f8r var st\u00f8dt p\u00e5 det bizarre firmanavn Gabbitas & Thring. Men hvor? Kunne det mon v\u00e6re i Stephen Frys erindringsbog Moab is my Washpot<\/em>? Jeg kiggede efter da jeg kom hjem fra ferie, og s\u00f8rme ja:<\/p>\n\n\n\n

In the year 1961 my parents visited Sackville Street, examining each doorway in turn until they came upon a brass plaque on which was written:<\/em><\/p>\n\n\n\n

GABBITAS & THRING<\/em>
SCHOLASTIC AGENCY<\/em><\/p>\n\n\n\n

In the year 1977 I too visited Sackville Street, looking for the brass plaque that still said:<\/em><\/p>\n\n\n\n

GABBITAS & THRING<\/em>
SCHOLASTIC AGENCY<\/em><\/p>\n\n\n\n

I don’t suppose that any writer will ever be able to come up with a partnership that quite matches the ludicrous perfection of the names Gabbitas and Thring.<\/em>
\n\n    What is a Scholastic Agency?<\/em>
\n\n    Oh, tish now, and come, come, come… you know perfectly well.<\/em>
\n\n    A scholastic agency is a kind of public and prep school dating agency. It acts as a private sector pimp, procuring staff for short-handed schools, placement for jobless teachers and schools for parents at a loss to know where their little ones might thrive. That second service was of interest to me in 1977, and the third to my mother and father in 1961.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg fandt det uhyre pudsigt, at det s\u00e5 bizart navngivne kontor optr\u00e5dte i to forskellige b\u00f8ger. Derefter s\u00f8gte jeg s\u00e5 af nysgerrighed p\u00e5 nettet, og jeg fandt at det har endnu flere litter\u00e6re associationer. En anden ber\u00f8mt klient var Evelyn Waugh, som i sin roman Decline and Fall<\/em> karikerede det som Church and Gargoyle<\/em>. Det kan man l\u00e6se mere om p\u00e5 The Evelyn Waugh Society’s hjemmeside, der ogs\u00e5 giver diverse andre forfattere en bem\u00e6rkning med p\u00e5 vejen:<\/p>\n\n\n\n

\n
Gabbitas & Waugh<\/a><\/blockquote>