{"id":1414,"date":"2024-03-17T12:13:21","date_gmt":"2024-03-17T11:13:21","guid":{"rendered":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1414"},"modified":"2025-12-03T21:18:24","modified_gmt":"2025-12-03T20:18:24","slug":"george-whitman","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1414","title":{"rendered":"George Whitman"},"content":{"rendered":"\n

Jeg l\u00e6ste for nylig Camilla Stockmarrs glimrende roman Noras tredje alder<\/em>, der centrerer sig om den noget sjuskede antikvarboghandler Nora og hendes to b\u00f8rn. I et interessant og sjovt fire-siders forord fort\u00e6ller Stockmarr om en af inspirationerne: boghandelen Shakespeare & Co <\/em>i Paris. Hun beskriver sit f\u00f8rste m\u00f8de med den s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n

Jeg kendte intet til stedet, men da jeg s\u00e5 at b\u00f8gerne var p\u00e5 engelsk, gik jeg derind. Jeg blev m\u00f8dt af en meget lille og meget vred mand, der straks begyndte at overfuse mig, for hvad det lignede at komme p\u00e5 denne tid og ungdommen nu om dage, overhovedet ikke til at stole p\u00e5 og skidedovne er de, og imens han sk\u00e6ldte og sm\u00e6ldte stablede han b\u00f8ger op i min favn som om det var pindebr\u00e6nde. Dem kunne jeg passende begynde at stable op derhenne i vindueskarmen, komme her med soveh\u00e5r og det var vel ikke for meget forlangt, en stakkels gammel mand som han, at bede om en smule hj\u00e6lp<\/em>.
    Og s\u00e5 stod jeg der og stablede b\u00f8ger hele formiddagen og p\u00e5 et tidspunkt spurgte han, hvorn\u00e5r jeg havde t\u00e6nkt mig at flytte ind, for det ville jo v\u00e6re meget rart at vide.<\/em> Jeg svarede, at jeg ikke havde t\u00e6nkt mig at flytte ind. Overhovedet ikke. Jeg var p\u00e5 ferie, jeg boede p\u00e5 et udm\u00e6rket hotel og skulle i \u00f8vrigt hjem om en uge. <\/em>
    Og s\u00e5 gjorde jeg det. Flyttede ind i Shakespeare & Co.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvorefter Stockmarr s\u00e6rdeles underholdende beskriver sit ophold og ejeren George Whitman, hans mildt sagt excentriske opf\u00f8rsel med hvad den indeb\u00e6rer af raserianfald, n\u00e6righed og gr\u00e6nseoverskridelser. <\/p>\n\n\n\n

Jeg morede mig over beskrivelsen – Stockmarrs gengivelse lyder godt nok som noget der er l\u00f8gn, men jeg tror hende gerne: jeg har selv set manden udfolde sig. Jeg boede i Paris 1998-2001 og bes\u00f8gte af og til butikken. “Rodet” og “usoigneret” var ord der uv\u00e6gerligt fald \u00e9n ind. Og George Whitmans noget off-putting<\/em> personlighed gjorde, at det aldrig var nogen ubetinget positiv oplevelse at v\u00e6re der. <\/p>\n\n\n\n

Stockmarrs vidnesbyrd er ogs\u00e5 konsistent med andre beskrivelser jeg har l\u00e6st. John Baxter skriver om Whitman i A Pound of Paper<\/em>:<\/p>\n\n\n\n

George Whitman, the unkempt \u00e9migr\u00e9 octogenarian who co-opted the name ‘Shakespeare and Company’ after Sylvia Beach’s death and opened a shop under that name, used to brew both coffee and soup – it was hard to tell the difference – on a gas ring next to the cash desk. It took a fire which nearly destroyed the place to stop him.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sammenlign med Stockmarr:<\/p>\n\n\n\n

Det n\u00e6ste raserianfald kommer, da han opdager, at jeg har smidt alle de gamle tebreve ud, der l\u00e5 i h\u00e5ndvasken. Hvad fanden t\u00e6nker jeg p\u00e5? Er jeg da splitter ravende gal? Det er dem, han skal bruge til teselskabet og til isteen til kunderne i forretningen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Nu synes jeg ligefrem jeg kan selv kan huske at have set usle tebreve for mig i butikken, men det er utvivlsomt et falsk minde, som disse levende beskrivelser netop har plantet i mit hoved! Baxter skriver endvidere:<\/p>\n\n\n\n

Buying up a prime piece of the river frontage almost directly opposite Notre-Dame, he<\/em>‘d turned it into a setting for his crusty-old-bugger performance as Paris’s pre-eminent literary exile. The shop became a famous crash-pad, with half a dozen sway-backed beds installed in the book room on the first floor. A backpacker could trade a few nights on one of these for some light janitorial work or serving in the shop.<\/em>
\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0On Sunday, George hosted afternoon ‘teas’, where visitors could ‘meet the legend’. He also produced postcards identifying the shop, which stood near the point from which all distances were measured in France, as ‘Kilometre zero’ for literature as well, the point from which all literary journeys should be calculated. A large rubber stamp with the same message was slammed onto every book sold. If you protested, he was quite likely to refuse to sell you the book at all: ‘People <\/em>ask to have that put on their books,’ he’d snarl. ‘It makes it a collector’s item.’ Periodically, the stamp would be stolen, either as a souvenir or to protect books from defacement, but another always turned up a few days later.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det svarer fuldst\u00e6ndig til min oplevelse f\u00f8rste gang jeg k\u00f8bte en bog i butikken. Jeg blev overrasket og lidt irriteret over det stempel – s\u00e5 vidt jeg husker, blev det endda sat umiddelbart efter jeg havde betalt. Havde der v\u00e6ret tale om en dyr bog, havde jeg nok protesteret, men nu var det bare en lille paperback af Heinrich B\u00f6ll (underligt nok p\u00e5 dansk), s\u00e5 jeg lod det fare. Men snobberiet irriterede mig afgjort.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Tror kun jeg k\u00f8bte \u00e9n anden bog i butikken nogensinde, en lille Orwell-biografi der heller ikke kostede noget videre.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

I Richard Linklaters film Before Sunset<\/em> fra 2004 er det i Shakespeare & Co<\/em> at Ethan Hawkes Jesse genfinder sin ungdoms k\u00e6rlighed C\u00e9line, spillet af Julie Delpy. S\u00e5 vidt jeg ved havde Whitman stadig boghandelen p\u00e5 dette tidspunkt, men i filmen er han erstattet af en skuespiller. Formentlig klogeligt – jeg kan lige se for mig hvordan han kunne have forstyrret den romantiske stemning ved at begynde at smide kopper p\u00e5 gulvet i raseri eller lignende.<\/p>\n\n\n\n

I \u00f8vrigt er der ogs\u00e5 en boghandel kaldet Shakespeare & Co<\/em> i Bratislava, kunne jeg konstatere, da jeg var der for f\u00e5 \u00e5r siden. Her var boghandleren jeg m\u00f8dte dog ikke i excentrisk-gammel-mand-kategorien, men i yngre-kvinde-med-kat-kategorien. (Med fare for at lyde fordomsfuld synes jeg, at begge disse kategorier er forbl\u00f8ffende almindelige blandt boghandlere…)<\/p>\n\n\n\n

Ret skal v\u00e6re ret: der var ogs\u00e5 en lejlighed hvor Whitman gjorde et positivt indtryk. Et af \u00e5rene jeg boede i Paris, gik jeg en tur i byen den 1. januar. Alle butikker jeg kom forbi var lukkede – undtagen Shakespeare & Co<\/em>. Her stod Whitman og sagde godt nyt\u00e5r til alle der dukkede op og b\u00f8d endda p\u00e5 et lille glas. Jeg f\u00f8lte mig dog ikke som nok af en stamkunde til at tage imod.<\/p>\n\n\n\n

Wikipedia fort\u00e6ller at han d\u00f8de i 2011, som 98-\u00e5rig i lejligheden over sin boghandel. Han ligger nu begravet p\u00e5 P\u00e8re-Lachaise-kirkeg\u00e5rden i Paris.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg l\u00e6ste for nylig Camilla Stockmarrs glimrende roman Noras tredje alder, der centrerer sig om den noget sjuskede antikvarboghandler Nora og hendes to b\u00f8rn. I et interessant og sjovt fire-siders forord fort\u00e6ller Stockmarr om en af inspirationerne: boghandelen Shakespeare & Co i Paris. Hun beskriver sit f\u00f8rste m\u00f8de med den s\u00e5ledes: Jeg kendte intet til … <\/p>\n

L\u00e6s videre “George Whitman”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[173],"class_list":["post-1414","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","tag-camilla-stockmarr"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1414","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1414"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1414\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1505,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1414\/revisions\/1505"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1414"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1414"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1414"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}