{"id":1361,"date":"2023-11-08T16:13:01","date_gmt":"2023-11-08T15:13:01","guid":{"rendered":"http:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1361"},"modified":"2024-04-14T15:31:22","modified_gmt":"2024-04-14T13:31:22","slug":"joe-matt-1963-2023","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1361","title":{"rendered":"Joe Matt 1963-2023"},"content":{"rendered":"\n

Jeg blev oprigtigt ked af det da jeg for nylig erfarede, at den amerikanske tegneserietegner Joe Matt d\u00f8de i september m\u00e5ned, kun 60 \u00e5r gammel. Tilsyneladende d\u00f8de han af et hjerteanfald siddende ved sit tegnebord – hvad der er en grum ironi i, eftersom Matt i hvert fald de sidste 15-20 \u00e5r har v\u00e6ret kendt for at v\u00e6re um\u00e5deligt lidt<\/em> produktiv.<\/p>\n\n\n\n

Jeg opdagede Joe Matts tegneserier i 1990’erne, og via ham opdagede jeg ogs\u00e5 hans kolleger Seth (Gregory Gallant) og Chester Brown. De tre boede dengang alle i Toronto og de geb\u00e6rdede sig alle tre, i st\u00f8rre eller mindre grad, med at lave selvbiografiske serier. At de med konsistente karaktertr\u00e6k optr\u00e6der som figurer i hinandens v\u00e6rker, g\u00f8r det til en sjov oplevelse at parallell\u00e6se de tre herrers produktion.<\/p>\n\n\n\n

Hvor b\u00e5de Seth og Chester Brown for mig dog er noget af en “acquired taste” er Joe Matt anderledes tilg\u00e6ngelig: hans serier er af den type som man straks s\u00e6tter t\u00e6nderne i. En eller anden sagde engang om tegneserien Little Lulu<\/em> at det n\u00e6rmest var nemmere at l\u00e6se den end at lade v\u00e6re med det – det er lige s\u00e5dan har jeg det med Joe Matts serier. Grafisk kommunikerer de ekstremt effektivt. Indholdsm\u00e6ssigt er de ofte s\u00e5 man-tror-det-er-l\u00f8gn-gr\u00e6nseoverskridende at man sommetider ikke ved hvad man skal g\u00f8re af sig selv under l\u00e6sningen. Joe Matt er selvudleverende i ekstrem grad, og han overdriver p\u00e5 Klovn<\/em>-agtig vis sine d\u00e5rlige sider. Der er side op og side ned om pornografiafh\u00e6ngighed, n\u00e6righed, dovenskab, giftig opf\u00f8rsel i parforhold og absurd detaljerede bes\u00e6ttelser. Temam\u00e6ssigt er Matt n\u00e6rt besl\u00e6gtet med forbilledet Robert Crumb, men Matt er efter min mening sjovere. Han kan ogs\u00e5 ramme plet med alvorligere psykologiske observationer: s\u00e6rligt en sekvens i debutsamlingen Peepshow<\/em> – the Cartoon Diary of Joe Matt<\/em> om hvordan han reagerer p\u00e5 et familiemedlems sygdom er skarpt observeret.<\/p>\n\n\n\n

I 2020, efter at jeg havde l\u00e6st Matts kun fire b\u00f8ger mange gange (og \u00e6rgerlig over at der ikke lod til at v\u00e6re udsigt til nye udspil), skrev jeg til ham, roste hans b\u00f8ger og spurgte om han var interesseret i en kommission. Det var han. Jeg gav ham frie h\u00e6nder, og han valgte at genbes\u00f8ge et motiv han tilbage i 1990’erne havde lavet til en kalender for forlaget Drawn and Quarterly<\/em>: “The Toronto Three”, Seth, Chester Brown og Joe Matt der spiller kort p\u00e5 en caf\u00e9, mens Joe Matt kigger l\u00e6ngselsfuldt efter en kvinde off-screen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Undervejs mens Matt arbejdede med maleriet fik vi udvekslet ikke s\u00e5 f\u00e5 beskeder, og jeg fandt ham entusiastisk, varm og sjov. P\u00e5 visse punkter gav han samme indtryk som hans tegneserie-alter ego, og p\u00e5 andre slet ikke. N\u00e6righeden m\u00e6rkede jeg i hvert fald ikke noget til, snarere tv\u00e6rtimod. Den legendariske “dovenskab” var til geng\u00e6ld tydelig nok: adskillige gange undervejs undskyldte han for at v\u00e6re s\u00e5 langsom, for igen at have udskudt at arbejde videre, og NU skulle han ogs\u00e5 nok tage sig sammen osv osv. Men egentlig passede det mig fint, at det trak s\u00e5 l\u00e6nge ud, for det var sjovt at kommunikere med ham – i hver besked skrev han lidt om hvad han ellers lige arbejdede p\u00e5, eller om et eller andet popkulturelt der faldt ham ind, hvorefter jeg s\u00e5 svarede i samme dur.<\/p>\n\n\n\n

Langt om l\u00e6nge blev han f\u00e6rdig med maleriet og sendte det til mig. Det pryder nu v\u00e6ggen over trappen i min entr\u00e9, og jeg har naturligvis h\u00e6ngt en passende pinup op til h\u00f8jre for det.<\/p>\n\n\n\n

Den sidste besked jeg fik fra Matt handlede om Carl Barks. Jeg havde i min forudg\u00e5ende besked refereret til en side Matt havde lavet om et dilemma enhver samlertype kender til: skal man have det hele, eller skal man n\u00f8jes med the good stuff? Jeg tillader mig at gengive siden her:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og Matts svar gav s\u00e5 forts\u00e6ttelsen:<\/p>\n\n\n\n

Re: Barks…I recently sold 5 of those 10 sets, once I reacquired them. To me, the ones worth keep are: The 3 Uncle Scrooge ones, and 2 of WD’ Comics & Stories (sets 8 & 9). THAT’S the peak stuff! Haha. Later, Kristian! Thanks again! <\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg er glad for, at jeg n\u00e5ede at skrive til ham og rose hans produktion inden det blev for sent, og nu s\u00e6tter jeg lige s\u00e5 stor pris p\u00e5 vores lille mailudveksling som jeg g\u00f8r p\u00e5 maleriet p\u00e5 min v\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg blev oprigtigt ked af det da jeg for nylig erfarede, at den amerikanske tegneserietegner Joe Matt d\u00f8de i september m\u00e5ned, kun 60 \u00e5r gammel. Tilsyneladende d\u00f8de han af et hjerteanfald siddende ved sit tegnebord – hvad der er en grum ironi i, eftersom Matt i hvert fald de sidste 15-20 \u00e5r har v\u00e6ret kendt … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Joe Matt 1963-2023”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[142],"class_list":["post-1361","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","tag-joe-matt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1361","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1361"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1361\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1373,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1361\/revisions\/1373"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1361"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1361"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1361"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}