{"id":1014,"date":"2022-07-17T15:28:26","date_gmt":"2022-07-17T13:28:26","guid":{"rendered":"http:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1014"},"modified":"2023-03-25T21:47:49","modified_gmt":"2023-03-25T20:47:49","slug":"fremtidskongressen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/?p=1014","title":{"rendered":"Fremtidskongressen"},"content":{"rendered":"\n

“Man kan f\u00e5 et stof, duattin, som spalter bevidstheden s\u00e5dan at man kan f\u00f8re diskussoner med sig selv om et hvilket some helst emne. Hvad emnet skal v\u00e6re, bestemmes af et andet stof.” Denne bagsidetekst fra bogen Fremtidskongressen<\/em> fascinerede mig tilstr\u00e6kkeligt til at jeg k\u00f8bte den i et antikvariat i \u00c5rhus i 1990’erne, og det blev min introduktion til Stanislaw Lems fantastiske forfatterskab.<\/p>\n\n\n\n

Denne forrykte lille science fiction-roman fra 1971 er en af kun to Lem-titler oversat til dansk \u2013 den anden er naturligvis klassikeren Solaris \u2013 og jeg har l\u00e6st den flere gange siden. Jeg tror det m\u00e5 v\u00e6re den eneste bog jeg har l\u00e6st p\u00e5 tre forskellige sprog: dansk, engelsk og fransk. Foruds\u00e6tningerne for at l\u00e6se den polske original har jeg desv\u00e6rre ikke. Muligvis er jeg blevet inspireret til at l\u00e6se den i flere udgaver pga den danske udgaves h\u00f8jst s\u00e6regne forord, i hvilket overs\u00e6tteren Ellen M. Pedersen l\u00e6gger kortene p\u00e5 bordet og kalder fordanskningen en “skandale og et mirakel”, fordi den ikke prim\u00e6rt er baseret p\u00e5 den polske original, men p\u00e5 tidligere engelske og tyske overs\u00e6ttelser af hhv Michael Kandel og I. Zimmermann-M\u00fcller.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Sjove forskelle i designvalg i de tre landes udgaver af bogen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Stanislaw Lem virker som mindst 4 forskellige forfattere. Nogle af hans b\u00f8ger, som fx His Master’s Voice<\/em>, fremst\u00e5r som helt realistisk “h\u00e5rd” science fiction. Andre er komplet rablende, humoristiske, ofte satiriske. Atter andre er liter\u00e6re eksperimenter (s\u00e5som The Investigation<\/em>, eller A Perfect Vacuum<\/em>, der er en samling anmeldelser af ikke-eksisterende b\u00f8ger, en genial ide i \u00f8vrigt). S\u00e5 er der de eventyragtige fort\u00e6llinger (The Cyberiad<\/em>) for ikke at tale om utallige essays om teknologi, menneskehedens potentiale og andre dybe emner. Det er s\u00e5dan set ikke s\u00e5 underligt, at Lems amerikanske kollega Philip K. Dick mist\u00e6nkte ham for at v\u00e6re et sovjetisk forfatterkollektiv. (Der er i \u00f8vrigt mange ligheder mellem de to forfattere – ikke kun deres efternavne knytter dem sammen…).<\/p>\n\n\n\n

F\u00e6lles for Lems b\u00f8ger er en helt utrolig fantasi \u2013 “Lem’s imagination is one of the wonders of the world” skrev en anmelder, og jeg er helt enig. Sommetider er det n\u00e6sten umuligt at tro p\u00e5, at han ikke selv har set de besynderligheder han skriver om. Et andet gennemg\u00e5ende tr\u00e6k er fascination af menneskets m\u00f8de med noget der er komplet fremmed og uforst\u00e5eligt.<\/p>\n\n\n\n

I Fremtidskongressen <\/em>er hovedpersonen Lems gennemg\u00e5ende figur Ijon Tichy, og s\u00e5 ved man, at man er i den rablende afdeling af produktionen. Det er en lille bog p\u00e5 kun lidt over 100 sider, og den m\u00e5 strengt taget betragtes som en bagatel i hans samlede v\u00e6rk. Og dog har den i hvert fald indirekte haft en stor indflydelse p\u00e5 moderne popkultur: det centrale koncept i filmen The Matrix<\/em> er l\u00f8ftet direkte fra denne bogs klimaks, er jeg sikker p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Bogen tager sin begyndelse i Costa Rica hvor Tichy deltager i verdens ottende fremtidskongres p\u00e5 et gigantisk Hilton-hotel. Det er en kaotisk aff\u00e6re, der bliver endnu mere bizar da begivenhederne afbrydes af terrorangreb og v\u00e6bnede kampe i gaderne. Deltagerne flygter ned p\u00e5 hotellets nederste niveau, et underjordisk kloaksystem. De er under st\u00e6rk p\u00e5virkning af hallucinerende stoffer, der g\u00f8r det h\u00e5bl\u00f8st at skelne mellem virkelighed og fantasi. Det er kun begyndelsen.<\/p>\n\n\n\n

Bogens tempo er aldeles frenetisk, man sidder med en f\u00f8lelse af n\u00e6sten ikke at kunne f\u00f8lge med i alle de absurde begivenheder og plot twists og s\u00e5, knap halvvejs bremses der pludseligt fuldst\u00e6ndig op, et besynderligt toneskift, og decideret lyrisk (og dermed meget atypisk for forfatteren) er beskrivelsen af Tichys oplevelse af at v\u00e5gne op efter at have v\u00e6re frosset ned i \u00e5rtier:<\/p>\n\n\n\n

Ingenting.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ingenting.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ingenting, absolut og aldeles ingenting.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Der er ingenting her. Jeg er her heller ikke.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvor meget l\u00e6ngere? Ingenting.<\/em><\/p>\n\n\n\n

N\u00e6sten noget, men meget, meget lidt. M\u00e5 koncentrere mig.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Noget, men ikke meget. Under andre omst\u00e6ndigheder ville jeg sige: ingenting. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Gletsjere, bl\u00e5 og hvide. Alt er af is, ogs\u00e5 mig.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Smukke, disse gletsjere. Bare det ikke var s\u00e5 forbandet koldt.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Isn\u00e5le, snekrystaller. Arktis. Gennemfrossen, til benet. Hvilket ben? Ren, gennemsigtig is, sk\u00f8r og stiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Herefter forts\u00e6tter handlingen i \u00e5r 2039 hvor vor helt (nu i en ny krop, da den gamle gik til grunde under kamphandlingerne) m\u00e5 l\u00e6re at beg\u00e5 sig i en verden der nu helt og holdent kontrolleres af psykofarmaka. Der findes stoffer for alt. Som i absolut <\/em>alt:<\/p>\n\n\n\n

I den psykotropiske forretning om hj\u00f8rnet s\u00e5 jeg freudusser, morbidin, dilemmal og det nyeste i egoimer, som der blev gjort kraftig reklame for: autentium. Det fremkalder syntetiske erindringer om ting, der aldrig har fundet sted. Nogle f\u00e5 gram dantin, for eksempel, s\u00e5 g\u00e5r man rundt i den faste overbevisning, at man har skrevet Divina Commedia. Hvorfor nogen skulle have lyst til det, kan jeg ikke for min d\u00f8d forst\u00e5. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Min v\u00e6sentligste anke mod bogen er den samme som jeg har mod mange andre af Lems b\u00f8ger: slutningen. Med Lem er det ofte som han p\u00e5 et tidspunkt pludselig mister interessen for den verden han har skabt, hvorefter han lader det hele l\u00f8be ud i sandet i en utilfredsstillende slutning. S\u00e5ledes ogs\u00e5 her, men undervejs er man v\u00e6ldig godt underholdt.<\/p>\n\n\n\n

Lems bog blev i 2013 brugt af Ari Folman som l\u00f8st forl\u00e6g for filmen The Congress, <\/em>der blander realfilm og animation. Nogle temaer og handlingselementer bibeholdes, men der g\u00f8res ingen synderlige fors\u00f8g p\u00e5 at ramme bogens tone, og filmen tager sig ogs\u00e5 store friheder med persongalleriet. Ijon Tichy er ikke engang med – istedet er hovedpersonen skuespilleren Robin Wright, der spiller en fiktiv udgave af sig selv. En kuri\u00f8s sag.<\/p>\n\n\n\n

Nogle \u00e5r efter jeg f\u00f8rste gang l\u00e6ste bogen, gjorde jeg i \u00f8vrigt en tilfredsstillende lille opdagelse. Jeg faldt over en anden Lem-bog, en paperbackudgave af The Cyberiad<\/em>, som indeholdt et stempel med et s\u00e6rpr\u00e6get navn:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Jeg kendte ikke Rottensteiner, men jeg huskede at en af bipersonerne i Fremtidskongressen <\/em>hedder “Trottelreiner” (fejlstavet “Trottenreiner” mindst et sted i bogen, i \u00f8vrigt). Jeg kunne hurtigt s\u00f8ge mig frem til at Rottensteiner var Lems forl\u00e6gger og ven, s\u00e5 der er n\u00e6ppe tvivl om at romannavnet er en munter hilsen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Man kan f\u00e5 et stof, duattin, som spalter bevidstheden s\u00e5dan at man kan f\u00f8re diskussoner med sig selv om et hvilket some helst emne. Hvad emnet skal v\u00e6re, bestemmes af et andet stof.” Denne bagsidetekst fra bogen Fremtidskongressen fascinerede mig tilstr\u00e6kkeligt til at jeg k\u00f8bte den i et antikvariat i \u00c5rhus i 1990’erne, og det … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Fremtidskongressen”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[42],"class_list":["post-1014","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","tag-stanislaw-lem"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1014","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1014"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1014\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1207,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1014\/revisions\/1207"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1014"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1014"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogbogstaveligt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1014"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}