Fugle

En del af fornøjelsen ved at læse en masse bøger, er at notere sig besynderlige ligheder mellem dem. Inden for det sidste par måneder har jeg således helt tilfældigt (tror og håber jeg i hvert fald!) læst to bøger, i hvilke sindsforvirrede unge kvinder giver sig af med at gnaske levende fugle. Den ene var argentinske Samantha Schweblins novellesamling Mouthful of Birds, den anden sydkoreanske Han Kangs – i denne sammenhæng mindre logisk betitlede – roman The Vegetarian.

Jeg kunne bedst lide The Vegetarian. Jeg har før konstateret, at jeg ikke er så meget til sydamerikansk magisk realisme, men at jeg til gengæld godt kan lide den drømmeagtige weirdness som er ret udbredt i asiatisk litteratur.

Apropos fugle og bøger: hvorfor pokker indgår fugle i så mange forskellige forlags-logoer? På denne samling bogrygge er hele 12 forskellige repræsenterede:

OK, en af dem tæller ikke helt. Elleve så.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *