Boghandler i Lissabon

Var for nylig i Lissabon og måtte selvfølgelig checke diverse boghandler. Byen kan blandt andet byde på Bertrand, som skulle være verdens ældste stadig eksisterende boghandel. Den har i hvert fald Guinness’ stempel for det:

Mere interessant fandt jeg dog det nærliggende antikvariat Livraria Sa da Costa, en gedigen rodebutik man kunne tilbringe timer i, og som også havde et fint udvalg af engelske og franske titler.

Flottest af alle var Ler Devargar i det hippe område af byen kaldet “LX Factory”. (Dette område, proppet med kunstneratelier og spistesteder giver mindelser om både Christiania og Kødbyen og var besynderligt nok slet ikke omtalt i den årlige Time Out-guide til Lissabon, selvom jeg dårligt kan forestille mig et mere “Time Out-agtigt” sted). Boghandelen er imponerende flot, men hvis man ikke kan portugisisk er det begrænset hvad der er at komme efter ud over udsigten.

Selv spisekortene i byen gav mig bog-associationer! “Buttery sheep” læste jeg i første omgang som “Battery sheep”, hvilket selvfølgelig fik mig til at tænke på Drømmer androider om elektriske får?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *